Artikel top billede

Nu skal computeren altid være online

Det nye Connected Standby skal sørge for at computeren konstant er online - også selvom det ser ud som om, den er slukket.

Forestil dig en mobil computer som er koblet på nettet døgnet rundt uden at dræne batteriet. Det er dén vision, som både Microsoft og Intel præsenterede i sidste uge under overskriften Connected Standby. Begge er enige om, at der er tale om intet mindre end en revolution i den måde, vi bruger computeren på.

Dermed kommer pc'en til at ligne en mobiltelefon. Det meste af tiden er telefonen i standby-modus og den reagerer først i det øjeblik, hvor der kommer et opkald eller en besked eller du selv vækker den. Men selvom telefonen altså "lytter" døgnet rundt efter opkald, så kan den alligevel holde i mange dage mellem opladninger.

Connected Standby skal overføre dette koncept til pc-verden. Brugeren kan selv aktivere denne modus eller indstille, at computeren automatisk skal gå i Connected Standby efter et bestemt tidsrum uden aktivitet.

"Connected Standby enables apps to stay fresh, even when the computer is off," lyder mottoet fra Microsoft, som blev præsenteret på Build-konferencen.

Ligesom den almindelige dvale-modus er applikationerne straks klar til brug, når man starter computeren igen. Men det interessante er, at applikationernes baggrunds-processer stadig kører videre. De kan "lytte" efter indkommende beskeder - f.eks. mails eller statusopdateringer på sociale netværk - og de kan også reagere ved at udføre opgaver på bestemte tidspunkter (Scheduled Tasks).

Så computeren kører altså reelt videre, selvom det ser ud som om den er slukket. På den nye startskærm i Metro-brugerfladen under Windows 8 kan man så straks se de nye beskeder, så snart computeren bliver vækket - man behøver altså ikke vente på, at programmerne skal synkronisere først.

Samtidig bruger Connected Standby en række tricks, der skal sørge for, at strømforbruget er meget lavt i denne modus. En del af netværksfunktionerne bliver således flyttet over på det trådløse netværkskort, som sørger for at aktivere resten af systemet hvis der modtages push-beskeder.
 
Intel viste Connected Standby i forbindelse med sin kommende mikroprocessor-arkitektur Ivy Bridge på Intel Developer Forum og her lød budskabet, at batteritiden kan forlænges betydeligt.

Men Connected Standby fungerer både på x86- og ARM-platformen. Microsoft viste således en tablet-prototype med Nvidias ARM-processor. Den Samsung-tablet, som Microsoft uddelte på Build-konferencen, understøtter dog ikke Connected Standby.

Microsoft har sat som mål, at en computer med Connected Standby maksimalt må bruge 5 procent af batteriets kapacitet i løbet af 16 timer - eller sagt på en anden måde, så skal den kunne køre to uger i denne modus uden opladning. Desuden skal den kunne starte i løbet af 300 millisekunder.

De første computere med Connected Standby kommer sandsynligvis samtidig med Windows 8-lanceringen til næste år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere