Artikel top billede

Intel viser soldrevet processor

En Pentium-lignende chip kan holdes kørende med energi fra et lille solpanel.

I den sidste keynote på Intel Developer Forum kunne forskningschef Justin Rattner præsentere en eksperimentel processor, med kodenavnet Claremont, der udelukkende kører med solenergi. Den lille chip på størrelse med et frimærke bruger mindre end 10 milliwatt. Det solpanel, der leverer energi til chippen, er endnu mindre.

Claremont er baseret på denne samme arkitektur som den første Pentium-processor. Justin Rattner demonstrerede hvordan processoren kan holdes kørende med energi fra det lille solpanel, mens resten af computeren stadig bruger en normal strømforsyning.

Allerede i starten af denne uge gav Intel-chef Paul Otellini et lille glimt af Claremont og viste hvordan processoren kan håndtere en simpel animation af en kat. Denne gang skulle Claremont samtidig afvikle det første Quake-spil til Windows i et separat vindue - og det kørte flydende.

Et spil, der blev regnet som meget hardwarekrævende i 1996, kører altså nu på en processor med et strømforbrug på under 10 milliwatt.

Intel understreger at man ikke har planer om at videreudvikle Claremont til et færdigt produkt, men teknologien skal bruges i andre mobile chips.

Det kan føre til en ny generation af mobile enheder der drives udelukkende med solenergi, men Intel mener også at teknologien kan bruges i datacentre, hvor det er vigtigt at sænke strømforbruget.

Claremont blev demonstreret sammen med eksperimentelle DDR3-RAM-moduler fra Micron, hvor strømforbruget er sænket til en syvendedel i forhold til almindelige hukommelses-moduler. Intel har brugt et Asus P55TP2P4 bundkort, der kan køre med en meget lav spænding.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere