Artikel top billede

Sådan er Windows Server 8

Der er omkring 300 nye funktioner i Windows Server 8, som installeres uden grafisk brugerflade.

På den anden dag af sin Build-konference har Microsoft for første gang fremvist det nye server-operativsystem Windows Server 8. Indtil den officielle præsentation har Microsoft holdt kortene tæt ind til kroppen. I modsætning til klient-operativsystemet Windows 8 har det været meget sparsomt med detaljer om det kommende server-Windows.

Nu har Microsoft så langt om længe lukket op for posen. Windows Server 8 indeholder omkring 300 nye funktioner. Det skulle være det største spring siden Windows 2000. Det nye operativsystem installeres helt uden grafisk brugerflade og styres med Powershell. Her kan man altså styre alle computerens funktioner fra kommandolinjen og automatisere alle opgaver med scripts.

Microsofts chefarkitekt for Windows Server, Jeffrey Snover, sagde under præsentationen at man har lært af sine egne erfaringer med tjenester som Bing, Azure, Hotmail og Office 365, der også kører på Windows Server. Her er Microsoft selv stødt ind i server-operativsystemets begrænsninger og mangler - og det har hjulpet under udviklingen af den nye version.

Tidligere har de enkelte udviklerhold arbejdet med at forbedre bestemte funktioner, men denne gang har man valgt en anden fremgangsmåde, hvor der er udstukket konkrete mål og man har så arbejdet med at opfylde dem. I stedet for at udvikle enkelte funktioner har man arbejdet med konkrete end-to-end scenarier, hvor de enkelte udviklerhold så hver især skulle bidrage.

En af de store nyheder er en videreudvikling af virtualiseringsteknologien Hyper-V, som ligner et direkte angreb på VMware. Nu bliver netværket virtualiseret og Windows Server 8 understøtter live-migrering af komplette virtuelle maskiner på tværs af datacenteret.

Det nye operativsystem er i stand til at sammenfatte flere netværkskort til ét enkelt netværksinterface og virtuelle maskiner kan få direkte adgang til netværket uden at skulle gennem et softwareinterface først.

Der er en helt ny metode til at håndtere adgangsrettigheder. Microsoft sender de såkaldte Access Control Lists på pension og satser i stedet på de såkaldte "tags". De kan tilordnes filer, brugere og enheder, hvor adgang så bliver styret med regler i Active Directory.

Microsoft forsøger at køre Windows Server 8 i stilling som det optimale operativsystem til cloud-infrastrukturer, hvor man så kan flytte sine virtuelle maskiner frit mellem sine egne servere og offentlige og private clouds.

Det er ikke helt sikkert, at "Windows Server 8" bliver navnet på det færdige produkt, ligesom lanceringstidspunktet heller ikke kendes endnu. Men det ventes at operativsystemet kommer samtidig med eller kort tid efter Windows 8. Kun MSDN-abonnenter har i øjeblikket adgang til en testversion.

De forskellige sessions fra Build-konferencen kan ses på nettet med en dags forsinkelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere