Artikel top billede

Software-koks: Kropsscanner i Kastrup nægter at skjule passagerernes kønsorganer

Kropsscanner har været i skammekrogen i Kastrup Lufthavn i et år. Scanneren blotter for meget af de intime dele.

Kropscannere er det næste skridt inden for lufthavnssikkerhed. Men i Kastrup står man i stampe.

Lufthavnens sikkerhedsansvarlige har besluttet at sende en testscanner tilbage til producenten, efter at den har samlet støv i hjørnet i et år. Uden at blive brugt.

Årsagen er, at lufthavnen vil have et diskretions-filter sat på scanneren. Men det har været umuligt at få filteret til at fungere, og leverandøren af scanner-softwaren har ikke været i stand til at levere en løsning, der kan bruges i praksis.

"Det har været en udfordring i flere af de lande, der tester scanneren, at der ikke har været et diskretionsfilter på. For befolkningerne har ikke villet accepteret, at personalet helt åbent sad og kiggede på de billeder, så det har været nødvendigt at placere personalet langt væk i aflukkede rum. Det har givet en masse bøvl," siger sikkerhedschef i Københavns Lufthavne Johnnie Müller til ComON.

Kropsscannerne uden filter kan vise omrids af mennesker. På scanneren i Københavns Lufthavn er det muligt at ane kønsdele på de afklædte men utydelige kroppe, hvilket har lagt navn til begrebet: spøgelsesporno.

Skaber scannerne billeder, som er seksuelle?

"Nej. Særligt ikke når man sidder og kigger på billederne 12 timer om dagen. Så sidder man jo og kigger efter bomber og pistoler. Så kigger man slet ikke på billederne på den måde. Men ved at tilføje diskretionsfilter er vi ude over mistanken," siger Johnnie Müller.

Man kan se et eksempel på nøgenscannerens blik uden filter i videoen nederst.

Baywatch-babe forulempet

I USA har TSA, der står for sikkerheden i alle lufthavne, testet stort set alle de scannere, der er på markedet. Og det har netop givet anledning til mistro.

Flere kønne damer som for eksempel Baywatch-baben Donna D'Errico har påstået, at de er blevet bevidst udpeget til at blive scannet, fordi de lumre kontrollanter "ville tage billeder af dem og dele dem med andre".

Softwarefilteret stopper den potentielle tvivl.

"For at undgå mistænkeliggørelsen vil vi bare have det filter på, så fortæller scanneren og computeren os, hvad det er vi skal kigge på. Så er der ikke noget at diskutere," forklarer Johnnie Müller.

"I stedet for en krop, så får du vist en tændstikmand. En karikatur eller en tegning af en krop, og scanneren kan selv udpege de felter, hvor personalet skal kigge ekstra efter."

Det er ikke det danske lufthavnspersonales blufærdighed, der er skyld i, at Kastrup ikke får en scanner lige med det samme. Det er også blevet til amerikansk og europæisk politik, at alle nøgenscannere skal forsynes med diskretionsfiltret.

En maskine til 800.000 kroner

Det har ikke kostet noget for Kastrup Lufthavn at afprøve maskinen - ud over arbejdstiden. Maskinen har været lånt ud gratis fra producenten for at få den testet, så den kan EU-godkendes. Den dysfunktionelle scanner er tidligere blevet omtalt på Politiken.dk.

En maskine af denne type koster cirka 800.000 kroner. Scanneren anvender milimeterbølger, som har en stråling der er cirka 100 gange lavere end en mobiltelefon.

Kropsscanneren Smith's Detection, skulle testes på frivillige passagerer i tre til seks måneder. De danske kontrollører nåede kun at opdage, at scannerne i deres nuværende form ofte gør sikkerhedstjek langsommere end normalt. 

Johnnie Müller regner med, at der vil gå to år, før kropscannere bliver rutine i Kastrup.

Amerikanske MSNBC har i et indslag demonstreret en af scannerne hos Smiths Detection. Her kan man danne sig et indtryk af, hvor meget de lufthavneansatte rent faktisk kan se - uden filter. Se videoen her:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere