Artikel top billede

(Foto: © 2008 NVIDIA Corporation. Alll Rights Reserved. /)

Nvidia vil være i hver anden smartphone

Nvidia-chef Jen-Hsun Huang har store planer for firmaets Tegra-chips.

Her på ComON har vi tidligere skrevet om, at Nvidia satser sin fremtid på mobil grafik til smartphones og tavlecomputere. De to mest populære Android-tavlecomputere på markedet i dag - Samsung Galaxy Tab 10.1 og Motorola Xoom - indeholder begge Tegra 2 grafik fra Nvidia. Den kommende quad-core mobil-processor Kal-El skulle være fem gange hurtigere end Tegra 2.

Nu siger Nvidia-chef Jen-Hsun Huang, at halvdelen af alle smartphones og to tredjedele af alle tablets skal bruge Tegra-chips inden 2015.

Nvidia forventer at tidoble sin omsætning med Tegra til 20 milliarder dollar i 2015. I samme tidsrum vil salget af grafik-processorer til andre platforme, som stationære og bærbare computere, kun vokse med 75 procent, forudsiger Nvidia. Det vil så betyde at GPU-salget til pc'er lander på 7 mia. dollar.

Så der er ingen tvivl om, at de mobile platforme kommer til at betyde rigtig meget for Nvidia.

Huang ser Qualcomm som den eneste seriøse konkurrent. Han nævner ikke Texas Instruments, der også har en ARM-licens.

"Vi er den eneste der er til stede på dansegulvet sammen med Qualcomm," sagde Huang på et møde med journalister i denne uge ifølge CNET.

I år bliver der fremstillet mindst 100 millioner enheder der har brug for mobile processorer, og dette tal kan snart vokse til en milliard.

Der kommer nye og billigere smartphones, ultratynde computere og nye ARM-baserede pc'er.

Nvidia har netop overtaget firmaet Icera, der fremstiller radiomoduler, og de skal nu integreres sammen med Nvidia's processorer.

Allerede i dag står Nvidia meget stærkt på Android-platformen, hvor 70 pct. af alle tablets og 50 pct. af de dyre smartphones bruger Tegra, men tablet-kongen Apple udvikler stadig selv sine egne ARM-chips.

Nvidia har allerede planlagt de næste tre Tegra-generationer, med kodenavnene Wayne (2012), Logan (2013) og Stark (2014). Det ser ud til at Stark skal levere en ydelse der er op til 100 gange hurtigere end Tegra 2.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere