Tele2 dropper FWA i Danmark

Teleselskabet Tele2 nåede ikke at få en eneste kunde til sit trådløse FWA-bredbånd, og selskabet afleverer nu sin licens tilbage til IT- og Telestyrelsen. Sonofon beholder sine licenser og melder, at salget går "udmærket".

Den trådløse bredbåndsteknologi FWA (Fixed Wireless Access) har trange kår i Danmark.

Teleselskabet Tele2 har netop aflevet den licens, selskabet vandt for knap to år siden, tilbage til IT- og Telestyrelsen for at hellige sig den betydeligt mere succesfulde bredbåndsteknologi.

Tele2's FWA-licens lå i 3,5 Ghz-båndet og skulle være mest attraktiv for private kunder.

Ifølge Dagbladet Børsen har Tele2 ikke solgt en eneste FWA-forbindelse herhjemme og sender nu det købte udstyr til søsterselskabet i Finland. Tabet fastsættes til et en-cifret millionbeløb.

Fem selskaber vandt en FWA-licens i en konkurrence, hvor både TDC og Telia endte med at blive forbigået.

I stedet vandt Sonofon, Tele2, Formus (nu Danske Telecom), ButlerNetworks og Mediascape Communications (nu Broadcom) FWA-licenser, men begejstringen er i dag beskeden.

Den 18. december 2000 blev følgende selskaber tildelt FWA-licenser:

3,5 GHz-båndet:

? Formus Communications Denmark
? In2Loop A/S (Tele2)
? Sonofon Service (Sonofon)

26 GHz-båndet:

? Formus Communications Denmark (nu Danske Telecom)
? Global Connect Access (Global Connect A/S)
? Mediascape Communications AG
? Sonofon Service

Hos Sonofon tager man endnu udviklingen inden for FWA afslappet.

Slut med monopol - eller?

Ved uddelingen af licenserne lovede Sonofons direktør, Ulrik Bülow, FWA-dækning til 95 procent af de private husstande allerede fra sommeren 2001.

- Nu er monopoltiden overstået, og konkurrencen er startet, sagde Ulrik Bülow dengang til Computerworld Online.

Men Sonofon har kun ganske få kunder på sin 3,5 Ghz-frekvens og har for længst droppet landsdækning til private. ADSL har vundet det kapløb.

- Vi har installationerne oppe at køre, men ikke ret mange kunder. Men vi har ingen planer om at droppe licensen helt, siger koncerndirektør i Sonofon, Allan Koch, i dag til Computerworld Online.

Sonofon vandt også en licens til 26 Ghz-båndet, der bruges til tungere erhvervsløsninger, og her er salget gået som forventet: Ganske udmærket, som Allan Koch udtrykker det.

Disse FWA-løsninger har blot kunnet supplere de bredbåndsforbindelser, Sonofon i forvejen leverede til erhvervskunder.

Omkring uddelingen af licenserne var der megen blæst om, hvorvidt forbigåelsen af TDC vitterligt ville skabe ekstra konkurrence. Siden har svaret stået lysende klart:

I november sidste år sagde TDC's direktør, Henning Dyremose, til Computerworld Online, at da han ikke fik en FWA-licens, fremrykkede selskabet i stedet udrulningen af ADSL og sænkede samtidig priserne.

Dette træk har givet TDC en afgørende fordel i forhold til konkurrenterne, der først skulle til at udbygge FWA-nettet, sagde Henning Dyremose.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere