Maconomy sælger firma til medarbejdere

Softwarefirmaet Maconomy har solgt et af sine datterselskaber til medarbejderne. Selskabets produkt, software til mediabureauer, falder uden for Maconomys strategi.

Maconomy har i dag solgt datterselskabet Maconomy Media Systems A/S til selskabets to ledende medarbejdere, Henrik Mortensen og Claus Tümmler.

De to medarbejdere, der nu får foden under eget bord med en ejerandel på 50 procent til hver, får programmel, sourcekode, ordrebeholdning og igangværende arbejde, immaterielle rettigheder, igangværende kunde- og leverandøraftaler, driftsinventar, debitorer og goodwill med i handelen.

Prisen er en hemmelighed, og medarbejderne, der nu må kaldes direktører, vil heller ikke fortælle, om selskabet er betalt kontant, med aktier eller andet.

Gammelt firma

Selskabet omsætter for cirka 10 millioner kroner om året, og den nye ledelse håber på overskud næste år.

Maconomy Media Systems vil nu bruge sit oprindelige navn, Reklamedata. Virksomheden blev stiftet for over 25 år siden, men blev senere overtaget af Maconomy.

Selskabet sælger et administrativt mediaformidlingssystem, kaldet Reklamedata-systemet, til norske og danske mediabureauer samt mediaafdelinger i større reklamebureauer.

Systemet hjælper bureauerne med at holde styr på ordrer og budgetter og indeholder et økonomisystem, der er skræddersyet til branchen.

Lille monopol

- Vi har en markedsandel på knap 100 procent i Danmark og i Norge. Det er et ret lille marked, så udbudet af software er heller ikke ret stort, siger Henrik Mortensen til Computerworld Online.

Maconomy Media Systems beskæftiger for tiden 11 personer, men det tal skulle ifølge Henrik Mortensen gerne snart vokse.

- Vi passer i øjeblikket meget godt på vores kunder i Danmark og Norge, men der står i vores forretningsplan, at vi som det første efter overtagelsen skal arbejde for at dække hele Norden, siger han.

Mediaformidlingssystemer ligger inden for Maconomys nye segmentstrategi, og derfor har ledelsen valgt at sælge selskabet. Salget får hverken nogen betydelig effekt på Maconomys indtjening i fjerde kvartal i år eller på regnskabsåret 2003, oplyser selskabet i en fondsbørsmeddelelse.

Relevant link:

Maconomys fondsbørsmeddelelse




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere