I 2006 fik Mikkel Marfelt en god idé.
Lad os starte en musiktjeneste, hvor alt overskud går direkte til de medvirkende kunstnere, tænkte han og en kammerat.
Folk, der lytter får vist reklamer, men ellers kan de høre musikken gratis. Alt overskud fra reklamerne går til de musikere, der lægger musik ind i tjenesten. Flere etablerede musikere siger hurtigt ja til at være bannerfører for tjenesten, der døbes upatune.com. Et ordspil på tunes og opportunities. Musik og muligheder.
Men mulighederne blev aldrig til noget.
I dag eksisterer hjemmesiden stadig, men projektet er dødt, fortæller Mikkel Marfelt, der mener, at mødet med KODA var med til at tage luften ud af ballonen, før den steg til vejrs.
Mikkel Marfelt blev mindet om sit døde site på grund af nyheden om KODA, der i sidste uge krævede betaling fra en hobby-musikblog på samme vilkår som store kommercielle tjenester. Noget der fik bloggen til at fjerne alt dansk musik.
De stive regler blev blandet andre kommenteret af musikeren Troels Abrahamsen her på ComON.
"Det er rigidt og virkelighedsfjernt at kræve så høje afgifter for blogs og lignende. Som medlem af KODA lover jeg, at jeg vil presse på, hvor jeg kan for at praksis bliver ændret," skrev Troels Abrahamsen, forsanger i bandet Veto.
I en pre-Spotify-tid
For meget tyder på, at KODA har svært ved at tilpasse sig nye digitale muligheder.
Da Upatunes blev født i 2006 var der stadig to år til den senere populære musiktjeneste Spotify så dagens lys, og til at TDC Play begyndte at streame musik til danskerne. Upatune-holdet var forundret over kontakten med KODA dengang.
”KODA er på ingen måde afvisende over for ideen, så længe vi underlægger os deres retningslinjer. Retningslinjer, som desværre er fuldstændig urealistiske for et projekt som upatune,” siger Mikkel Marfelt
Der var to punkter, som fik kæden til at hoppe af.
”KODA ville have 40 procent af vores omsætning. Altså penge der ikke går til musikeren, men til KODA. Disse 40 procent er altså ud over de penge, vi selv ville give musikeren,” forklarer Mikkel Marfelt.
Desuden ville KODA ikke acceptere, at der gøre forskel på KODA-medlemmer og ikke-KODA-medlemmer. Der måtte altså ikke udbetales flere penge til musikere, som ikke var medlem af KODA.
Upatune.com, der var tænkt som et nonprofit hobbyprojekt, er i dag lagt på hylden til fordel for erhvervskarrierer. Men selv om der er gået fem år, så er Mikkel Marfelt stadig skuffet over den modstand, han mødte fra KODA. Har er selv musiker og har helt bevist undladt at melde sig ind i KODA.
”Jeg er IKKE tilmeldt KODA, da det kan være, at jeg får lyst til at sætte en reklame på mit website på et tidspunkt, eller da jeg måske en dag gerne vil sælge min musik via mit website. Forhold som strider mod KODA's retningslinjer for musikeres brug af deres egen musik på deres eget website.
KODA har været fair
Men billedet af KODA som en bremseklods for nye onlinetjenester er unuanceret. Det kan godt lade sig gøre at tænke ud af boksen og få projekter til at flyve. Det fortæller redaktør Rasmus Ardahl hos musiktjenesten Bandbase.
”Dialogen har altid været konstruktiv. KODA har haft forståelse for vigtigheden af, at vi har et dansk musik-community, der kan udfordre og supplerer de internationale tjenester, og derfor arbejdet på en rammeaftale, der stemmer overens med økonomien i det at arbejde med vækstlagsmusik,” siger Rasmus Ardahl.
Et lignende dansk site lever i bedste velgående på WavesOut.dk og sitet Mixtoverdener.dk er et eksempel på, at KODA har forhandlet fleksible aftaler på plads.
Men KODA har et problem i en tid, hvor alle aftaler ikke kan klares efter listepriser og standardkontrakter, påpeger Rasmus Ardahl.
"Det kan blive meget bureakratisk for KODAs konsulenter at skulle vurdere aftaler fra gang til gang, så derfor kunne nogle standardlicenser, fx for blogs, være en hjælp. Det vil sikre ensartede forhold, og de kan så løbende tages op til vurdering. Udfordringen er bare, at det ikke er indlysende, hvad er bliver den næste store forretningsmodel, og derfor er KODA typisk et mulehår efter udviklingen formentlig af frygt for ikke at varetage medlemmernes interesser. Det kan på længere sigt betyde et fattigere musikmiljø med færre tjenester, hvilket heller ikke er i medlemmernes interesse," siger Rasmus Ardal.
Derfor bør Koda overveje mere lempelige betingelser for visse typer startups, der ikke har de store indtjeninger fra dag ét, mener Rasmus Ardahl.
Men er det KODA og musikernes opgave at finansiere iværksætterprojekter, dre ikke kan tjene penge?
”Nej, men KODA har en klar interesse i et sundt musikmiljø, hvor mange nye tjenester konkurrerer, så derfor kan det vise sig at være en god investering at tilbyde opstartsvirksomheder lempelige løsninger i en afgrænset periode. At KODA henter store indtæger på etablerede streamingtjenester, må helst ikke betyde, at det klemmer mindre kommercielle tjenester, som præsenterer musikken på en ny måde," siger han
KODA har på grund af kritik fra musikbloggere indkaldt til et dialogmøde på fredag, hvor muligheder for at bruge musik i ukommercielle sammenhænge skal diskuteres.
Mødet finder næppe en skræddersyet løsning, men Rasmus Ardahl peger på, at der også internationalt er pres for mere simple licenser. For eksempel licenser der gælder hele Europa:
"Det vil uden tvivl gøre livet nemmere for nye virksomheder og musiktjenester, men ikke nødvendigvis give danske musikere flere penge på lommen. Så det er virkelig en balancegang."
Hjemme i Danmark sidder Mikkel Marfelt fra Upatune og tænker over, om KODAs historiske tilgang til de nye tjenester måske har været med til at forspild en stor chance.
"Det er bemærkelsesværdigt, at Spotify, som ligger op ad samme ide, og som jo har vokset sig til et at verdens største musiksites, netop heller ikke har kunne etablere sig i Danmark, pga. uoverensstemmelser med KODA. Altså, sat på spidsen og en anelse kontroversielt, kan man indikere at Danmarks missede sin chance for at skabe et stort internationalt musikwebsite, allerede inden vi fik det prøvet af", lyder det fra Mikkel Marfelt.