Artikel top billede

Nyt angreb mod nettets infrastruktur

Nettets certifikat-system er ramt af et nyt alvorligt angreb.

Det ser ud til at de iranske myndigheder har fået fat i et forfalsket Google-certifikat for at kunne overvåge Gmail-brugere. Både Google, Mozilla og Microsoft blokerer nu det falske certifikat. I weekenden kom det frem, at iranske internet-brugere får meldinger om certifikatfejl når de forsøger at logge sig på Googles post-tjeneste.

Nu viser det sig, at den hollanske certifikat-udsteder DigiNotar allerede blev hacket den 19. juli. I forbindelse med dette angreb var de ukendte gerningsmænd i stand til at generere flere certifikater. Herunder også et certifikat til *.google.com.

DigiNotar fortæller at man har gennemført en undersøgelse og tilbagekaldt de falske certifikater, men mindst ét certifikat er åbenbart blevet overset.

Det falske certifikat kan bruges til at gennemføre såkaldte man-in-the-middle-angreb, hvor man f.eks. kan lytte med i den ellers så sikre SSL-kommunikation.

Det er ikke første gang, at nettets certifikat-system bliver hacket. Tidligere i år brød hackere ind hos sikkerhedsfirmaet Comodo og forfalskede certifikater til ni af de mest populære internet-domæner, herunder google.com, skype.com og live.com.

Dengang førte sporet også til Iran. En iransk hacker tog senere ansvaret for angrebet – men hævdede at han havde handlet alene.

Ligesom sidste gang har både Microsoft, Mozilla og Google reageret med forholdsvis dramatiske skridt. Microsoft har ligefrem fjernet DigiNotar helt fra listen over troværdige certifikat-udstedere. Mozilla er snart klar med en patch til Firefox, som fjerner certifikatet. Mozilla har også en vejledning til at slippe af med certifikatet.

Vasco Data Security, som ejer DigiNotar, har udsendt en meddelelse, hvor man forsøger at berolige kunderne. Men det er måske ikke nok.

Hos Electronic Frontier Foundation mener man, at Iran står bag angrebet. Nu vil EFF etablere et SSL Observatory, der skal opdage forfalskede certifikater i fremtiden. I dette tilfælde er der gået mere end en måned, før certifikatet blev opdaget.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere