Firewall-bøvl kan blive Nabtos guldfugl

Danske Nabto har lagt beskedenheden på hylden. Det har skaffet flere kæmpestore kunder og interesse fra Sony.

Når dit køleskab i fremtiden bliver koblet til nettet, så kan det meget vel være med hjælp fra danske Nabto.

Nabto var med i ComONs Tech Guld-konkurrence for iværksættere sidste år og har kun få år på bagen.

Alligevel tæller det lille firmas kundeliste flere store kunder.

På kundelisten er det danske nyhedsbureau Ritzau, amerikanske Honeywell, der producerer ventilation- og varmeinstallationer og firmaet Big Dutchman, der laver automatiske fodermaskiner til grise- og kyllingefarme.

Seneste fjer i hatten er hæderkronede Danfoss, der med en stor ordre vil indbygge Nabtos teknologi i en kommende produktlinje af invertere til solcellepaneler.


Teknologien

Nabto tilbyder en løsning, der kan bringe selv de allermindste produkter eller almindelige elektronikapparater på nettet.
Den patenterede løsninger dækker både over mikroskopiske webservere på ned til en kilobyte og en sikker krypteret kommunikation med serveren over nettet.

Nabto har som sagt patent på sin løsning, men der er andre firmaer, som laver lignende løsninger.

”Mange andre har en central server, hvor man overfører al data henover hele tiden. Hvis jeg for eksempel skal vide, hvor meget et solpanel har produceret, så går jeg på serveren og tilgår data der fra. Humlen i vores løsning er, at man går direkte online på selve enheden,” forklarer salgsdirektør Karsten Viuf.

”Serveren bruges kun til at aftale, hvordan enheder skal kommunikere sammen. Hvilken forbindelse de er på. Hvilken protokol der skal anvendes. Med hvilken hastighed. Med hvilken kryptering. Og så videre. Når det er aftalt, så taler man direkte med inverteren,” siger salgsdirektøren.

En nærmere forklaring af Nabtos teknologi kan man læse her.


Hvad kan Danfoss bruge Nabto til?

Hos Danfoss i Sønderborg er det netop invertere, der nu skal Nabto-ficeres. Inverterne omformer solpanelers energi til strøm, der kan sendes ud på nettet.

Brugen af Nabto kommer til at lette dagligdagen for firmaets kunder og installatører.

”Man vil jo typisk gerne have mulighed for at tilgå systemet udefra og ind, men det giver ofte en del problemer, når kunderne skal sætte portforwarding op (konfigurere firewallen, red.). Der ser vi en mulighed for, at Nabto kan gøre livet lettere vores kunder – og os selv. Kunderne slipper for noget bøvl. For typisk skal de finde ud af, hvad en SMTP-server er, og hvordan man sætter den op. I sidste ende synes kunderne, at produktet er irriterende at bruge,” siger Merete Termansen, der er product manager for accessories og communication ved Danfoss Solar Inverters.

I første kvartal 2012 kommer de første Danfoss-produkter med Nabto-teknologi. Andre kommende tjenester er også i støbeskeen men hemmelige af konkurrencemæssige hensyn.


Sony vil lege med

Nabto med hovedkvarter i Aarhus har 15 mand på lønningslisten. Men der er store armbevægelser at spore.

De kunder, der sigtes efter, ligger typisk på den internationale stjernehimmel. For eksempel er gigantiske Cisco også blevet kontaktet.

Var der ikke smartere at vokse sig stor herhjemme eller i et marked af gangen?

”Når vi kan få en kunde som Danfoss, der er en af verdens største producenter af invertere, og de har brugt 18 måneder på at teste vores løsning, så er der ingen grund til at gå efter de mindre kunder,” siger salgsdirektør Karsten Viuf selvsikkert.

Og de store armbevægelser og ikke mindst tilstedeværelsen på messer giver pote.

”Sony har henvendt sig helt af sig selv. De ved ikke præcis, hvad det er, de vil bruge os til. Men de har talt om telemedicin. For eksempel på blodtryksmåler der skal kommunikere gennem firewall, eller at gøre det muligt sikkert at tilgå DLNA protokollen fra andre netværk end sit eget, som protokollen nu er begrænset til," forklarer Karsten Viuf.

Et trejde område er overvågningskameraer, der kan få små Nabto-webservere, så kan man tilgå billeder fra kameraet fra alle steder - uden konfigurere firewallen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere