Second Life mister pusten

Mange virksomheder er skuffet over Second Life og har forladt den virtuelle online-verden igen.

Den amerikanske avis LA Times har kastet søgelyset mod Second Life i en kritisk artikel, der konstaterer at mange virksomheder er skuffet over den virtuelle verden. Det er ikke længe siden, virksomheder, organisationer og selv regeringer stod i kø for at etablere sig med kontorer og ambassader i Second Life. Men nu står mange af bygningerne tomme og forladte.

På en rundtur i Second Life har LA Times fundet en lang række eksempler som American Apparel, Best Buy, Dell og Sun Microsystems, der alle ser ud til at have mistet interessen for deres virtuelle afdelinger.

Filosofi-professor Peter Ludlow fra University of Toronto siger til avisen, at de fleste af selskaberne kun var interesseret i den opmærksomhed, som de fik ved at etablere sig i Second Life. Og nu, hvor opmærksomheden er væk, forsvinder firmaerne også.

Men der er også andre grunde til flugten fra Second Life. Ifølge de officielle tal er der mere end otte millioner brugere, men reelt er der sjældent mere end 30-40.000 aktive brugere på tjenesten, og dermed er antallet af potentielle kunder også mindre end ventet.

Dertil kommer, at Second Life-brugerne ikke ligefrem er supershoppere - tværtimod reagerer de meget negativt, når en etableret virksomhed forsøger at sælge sine produkter online. Reebok blev angrebet med en atombombe, og kunderne blev skudt udenfor American Apparels butik.

Tendensen er nu, at virksomhederne søger mod andre online-verdener som There og Entropia Universe, fortæller konsulentfirmaet Millions of Us til avisen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere