Flymangel afslører flaskehals hos DSB

DBS?s bookingsystem gik ned på grund af en helt unik belastning på systemerne.

"Det er mere end juletrafikken!"

Sådan lyder beskeden fra DSB, der i morges mistede togselskabets billetsystem i en time. Hjemmesiden, www.dsb.dk, har virket som planlagt. Men det er selve bookingsystemet, der ikke kunne klare presset fra de mange flyrejsende, som har måttet købe en billet til toget for at komme frem efter vulkanudbruddet på Island.

”Denne gang er exceptionel. Det har vist en flaskehals, som vi ikke har været opmærksomme på,” siger Annemette Koch, afdelingsschef for DSB’s onlineafdeling.

DSB er vant til pressede situationer, men de har hidtil været af en anden art. Når der er snestorm, går mange kunder ind på togselskabets hjemmeside, men de foretager sig ikke specielt meget - de undersøger blot, om togene er aflyst eller forsinkede. Denne gang har mange kunder haft brug for at købe billet. Under julen har togselskabet ligeledes mange rejsende, men togselskabet kan da forberede sig i god tid - desuden bestiller de julerejsende ikke billetterne på samme tid, men oftest uger i forvejen. Denne gang køber de togrejsende billetter på samme tid.

En ingrediens i den tunge cocktail, der har givet DSB problemer, er, at de enkelte kunder har brugt langt mere tid på at søge efter billetter end normalt. Det skyldtes to ting. For det første er mange pladser udsolgt, hvorfor kunderne forsøger at klikke sig rundt til andre afgange for at finde en plads. Det skaber et større pres pr. kunde end normalt. Desuden oplever DSB, at exceptionelt mange booker billet til udlandet. Det er en mere omfangsrig proces, hvor der skal bookes pladser på flere forskellige tog. Det skaber igen et ekstra pres på bookingsystemet.

”Det er et unikt sammenfald,” forklarer Annemette Koch.

Nu, hvor flaskehalsen er afsløret, vil DSB arbejde på at komme af med den.

”Vi skal bestemt evaluere, hvordan vi får udvidet kapaciteten”, siger hun.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere