Verdens fjerde største udbyder af trådløse net er på vej til Danmark.
Firmaet Meru Networks har allerede kontakt til flere danske stor-kunder. Det skriver Berlingske i dag.
Det amerikanske kæmpefirmaet har for eksempel opsat netværk på Dragsholm Slot og gymnasierne i Espergærde og Slagelse. Der er tale om netværk baseret på den nyeste trådløse standard (N), der har en teoretisk hastighed på 300 megabit i sekundet.
Det er firmaets kæphest at satse på trådløse netværk, der adskiller sig fra traditionelle alternativer, hvor brugeren skaber forbindelse til et centralt access point. Hos Meru fungerer hele nettet som et opkoblingspunkt. Det skulle formindske risikoen for udfald og forstyrrelser fra andre kilder som for eksempel mikrobølgeovne.
Merus nærmeste konkurrenter er Cisco, Motorola og Aruba.