Holger K. ny it-ordfører for SF

SF's afgående partiformand, Holger K. Nielsen, er blevet partiets nye it-ordfører. Hos regeringspartierne overtager en tidligere stadionspeaker og en tidligere ungdomsformand ordførerhvervet.

Mens afløserne er begyndt at melde sig på banen, så er SF's afgående formand, Holger K. Nielsen, begyndt at se sig om efter noget nyt at lave. Således blev han i dag udpeget til at være partiets nye it- og forskningsordfører. En post som Holger K. Nielsen overtager efter Anne Grete Holmsgaard.

Og SF er ikke det eneste parti, der har valgt at lade en ny mand prøve kræfter med it-ordførerhvervet. Hos de konservative overtager den tidligere speaker for FC Midtjylland, nyvalgte Per Ørum Jørgensen, posten efter Pia Christmas-Møller.

Også hos Venstre overlader man posten til en nyvalgt. Den tidligere VU-formand Torsten Schack Pedersen skal således løfte arven efter den tidligere it-ordfører, Tina Nedergaard, der er blevet uddannelsesordfører.

Per Ørum Jørgensen er valgt i Holstebro-kredsen, mens Torsten Schack Pedersen er valgt i Thisted-kredsen. Sammen med videnskabsminister Helge Sander, der er bosiddende i Herning, bliver det således en nærmest vestjysk regeringsmafia, som skal tage kampen op på forsknings- og it-området med de øvrige ordførere.

Hos Enhedslisten udpegede man allerede i sidste uge den ligeledes nyvalgte Per Clausen til posten, mens Socialdemokratiets Thomas Adelskov fortsætter på posten. Det samme gør Dansk Folkepartis Jørn Dohrmann, mens de radikale først i morgen onsdag konstituerer sig.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere