Japan har foretaget et historisk tigerspring og overhalet USA med den nye supercomputer Earth Simulator, der er fem gange hurtigere end den hidtil hurtigste, ASCI White hos Lawrence Livermore Laboratory i Californien.
Earth Simulator består af hele 640 supercomputere, der er koblet sammen i et 12,3 GB/s netværk. Den samlede hastighed med 5.104 processorer i drift ligger på 35,61 TFlops eller 35 billioner regneoperationer i sekundet.
Talknuseren har kostet omkring 400 millioner dollar. Den skal anvendes til miljøforskning i meget stor skala. Målinger fra satellitter, bøjer og andre målingsstationer skal anvendes til at skabe en slags "virtuel planet Jorden".
Link: