Dansk IT: Sander løber fra det kommunale it-ansvar

Helge Sanders udmelding, om at det er nødvendigt at fokusere på sikker drift i de nye kommunale it-systemer, er ansvarsforflygtigelse. Det mener Dansk IT.

Ifølge Videnskabsminister Helge Sander foreskriver forudsætningerne, at kommunerne først og fremmest skal satse på at opnå sikker drift i it-systemerne i 2006. Men Dansk IT er ikke imponeret over ministeren, der ifølge organisationen forsøger at løbe fra ansvaret.

»Det er den groveste selvhenter, jeg længe har set, for forudsætningerne er skabt af politikerne selv. De vasker godt og grundigt hænder, og det er altså for nemt,« siger afdelingschef i Dansk IT, Jacob Primault, til ComON.

Overordnet set mener han, at Helge Sander skyder de langsigtede mål i sænk ved alene at fokusere på sikker drift i de kommunale it-systemer.

»Vi burde have meget mere gang i de fremadrettede tiltag. Der er ingen grund til at lade sig nøje med at bygge en foreløbig platform, og der er jo heller ingen der siger, at det mere fremadrettede skal nå at realiseres inden skæringsdatoen 1. januar 2007, men derfor kan man alligevel godt planlægge, hvad det er man vil,« siger Jacob Primault og tilføjer ironisk, at det senere kan vise sig at blive svært at bygge en bil oven på den Velo Solex, man i øjeblikket er ved at konstruere.

»Det er simpelthen for uambitiøst bare at være tilfreds med at køre på hjul,« siger han.

Ifølge Jacob Primault er Helge Sander dog ikke alene om at bære ansvaret, for han mener desuden, at Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har undervurderet de it-mæssige aspekter af kommunesammenlægningen.

»De politikere, der reelt bestemmer, har undermineret de it-politiske aspekter, fordi de simpelthen ikke forstår perspektiverne. I det her tilfælde er det Indenrigs- og Sundhedsministeren, der alt for sent har fået øjnene op,« siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere