HAL computeren fra Rumrejsen År 2001 genfødes

Forfatteren til Rumrejsen År 2001, Arthur C. Clarke, har lagt navn til en helt ny type personlig computer, som skal sendes på markedet til januar næste år.

Det er firmaet Clarke Omniputers, der sender den nye type pc på markedet, skriver Ekstra Bladet. Computeren har hverken mus eller tastatur, men styres via en trykfølsom skærm.


Computeren, der får navnet Clarke 1 Gigahertz Omniputer samles i Kina og allerede nu er der 60.000 computere på samlebåndet.


Clarke 1 Gigahertz Omniputer vil ligesom sin berømte forfader, computeren HAL fra Rumrejsen År 2001, være i stand til at foretage reparationer på sig selv. Clarke Omniputeren har 15 patenter alene i elektronikken på motherboardet.


- Hvis der opstår brugerfejl og filer bliver slettet vil den begynde at reparere sig selv, på samme måde som celler reparerer sig selv, siger Joseph de Saram, der er chef for Clarke Omniputers til Ekstra Bladet.


Arthur C. Clarkes roman om Rumrejsen År 2001 blev filmatiseret i slutningen af tresserne af Stanley Kubrick, der gjorde den selvtænkende computer HAL til et ikon for den nye teknologi. Oprindeligt skulle Clarke 1 Gigahertz Omniputer computeren have været kaldt HAL, men boet efter Kubrick nedlagde protest, skriver Ekstra Bladet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere