DIFO meldt til bagmandspolitiet

Anklage: DIFO har aldrig fået retten til at bestemme over .dk.

En opsigtsvækkende sag er havnet hos Bagmandspolitiet.

Ifølge firmaet Digital Marketing Support har DIFO aldrig sikret sig en hjemmel til at administrere den danske del af nettet. Så i flere år har foreningen DIFO og DK Hostmaster slet ikke haft lov til at opkræve betaling fra danske domæneejere.

Sådan lyder i hvert fald anklagen fra Digitale Marketing Support (DMS), der nu har meldt DIFOs formand og tidligere advokat for bedrageri til bagmandspolitiet. Også kendt som Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet. Med politianmeldelsen følger også et erstatningskrav mod Domstolsstyrelsen.

Det er nemlig ikke første gang, at DIFO og DMS krydser klinger. Siden 2000 har DMS ved Anan Voulé forsøgt at overbevise retten om, at DIFO har tilranet sig administrationen af det danske domæne fra ICANN med urent trav. 

En lang sag
Senest i 2006 stadfæstede Højesteret en tidligere dom fra Sø- og Handelsretten og afviste DMS’ påstande og krav om erstatning.

Og det er altså i den sag, at firmaet stadig føler sig bortdømt. Derfor bliver DIFO ved formand Mads Bryde Andersen meldt til bagmandspolitiet sammen med DIFOs tidligere advokat Jon Stokholm. Og der rejses krav om en halv million kroner mod Domstolstyrelsen, fordi Anani Voulé mener, at retten i 2006 tog fløjtende fejl i sagen mellem DIFO og DMS. Og derfor vil firmaet have sine sagsomkostninger dækket.

Men firmaet mener, at mange andre parter bør føle sig snydt af DIFO. ”Overtrædelserne er sket over for DMS og andre internetleverandører og landets domstole og Folketinget,” som der står i anmeldelsen.

Nogle af de opsigtsvækkende påstande er, at dommerne skulle have været inhabile i de tidligere sager. Der peges også på, at dommerne i dommen fra 2006 citerer fra bogen IT-retten, som Mads Bryde Andersen er forfatter til. Det sammenfald, mener Digital Marketing Support, er bevis for, at den kendte it-advokat og lektor skulle have fabrikeret beviser, fordi han har været med til at skrive meget af den litteratur, som retten forholder sig til.

Om den bizarre sag nogensinde får ben at gå på, vides ikke endnu.

Den 28 sider lange politianmeldelse ligger under artiklen (pdf).

 

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere