Sådan vil IFPI stoppe danske pirater

IFPIs plan for at indføre en let modereret version af "3 strikes and you're out" i Danmark ligger klar. Teknikken er på plads og kan indføres med en frivillig aftale med teleselskaberne. Og teleselskaberne selv er ikke længere afvisende. Hele planen kan læses her.

Musik- og film- industriens interesseorganisation IFPI har tidligere promoveret den franske model kaldet "3 strikes and you're out", hvor man lukker for folks internetforbindelse, hvis de gentagne gange gribes i at downloade rettighedsbeskyttede filer.

Forleden fremlagde organisationen sit danske forslag til, hvordan man begrænser piratkopiering på nettet. Planen, som ComON er komet i besiddelse af, kaldes "Graduated Response -Systemet", og blev præsenteret for medlemmerne af Kulturministeriets arbejdsgruppe om piratkopiering - et forum, hvis indstilling sandsynligvis bliver afgørende for en dansk politik på området. (Arbejdsgruppens formelle navn er "Møderække vedr. håndhævelse af ophavsretten på internettet.)

Ifølge IFPI selv er der tale om en løsning, der allerede er implementeret i Storbritannien. Systemet skal med IFPI's egne ord benytte en automatiseret proces, hvor rettighedshaverne gøres i stand til "gradvist at sanktionere overfor internetbrugere, som systematisk foretager ophavsretskrænkelser via en række fildelelingssystemer."

Reelt er betegnelsen "Graduated Response System" blot en anden, pænere betegnelse for den franske models "3 strikes and you're out".

Kort fortalt indebærer systemet, at der foretages overvågning af en internetudbyders netværk, hvor man holder øje med, om der er trafik med et bestemte ulovlige filer. Når systemet detekterer en ulovlig fil, skal teleselskabet via sit kunderegister slå ned på ejeren af den pågældende ip-adresse. Denne skal i første omgang modtage en email med advarsel om, at han eller hun har foretaget sig noget ulovligt.

Hvis internetbrugeren atter gribes i at downloade eller uploade ulovlige filer, skal teleselskabet - eller en uvil tredjepart - som næste skridt sende et anbefalet brev til ejeren af ip-adressen. Brevet skal lige som emailen advare om ulovlighederne og indskærpe konsekvenserne af at bryde loven.

Netop konsekvenserne er dog et af de springende punkter:

Hvad der præcist skal ske, hvis ejeren af ip-adressen fortsætter med at uploade eller downloade ulovlige filer, synes at være et åbent spørgsmål i IFPIs foreløbige oplæg til en indsats i Danmark.

Men organisationen slår gentagne gange på, at den tekniske proces, som "Graduated Response-Systemet" indebærer, også indeholder en omhyggelig bevissikring.

Når en internetbruger er blevet gjort bekendt med, at hans eller hendes ip-adresse er blevet brugt til ulovlig fildeling, og måske gentagne gange blevet anmodet om at sætte en stopper for det, kan rettighedshaverne meget vel have en temmelig god sag, hvis de stævner vedkommende i byretten.

I den britiske model, som ifølge IFPI selv er udgangspunktet for det danske forslag, tales der om flere forskellige slags afstraffelsesmetoder; dels såkaldt throttling, hvor teleselskabet simpelthen skruer ned for båndbredden, dels filtrering, hvor trafik til og fra bestemte sider udelukkes fra brugeren, samt endelig total lukning af bredbåndsforbindelsen i en kortere eller længere periode.

I den aftale, som seks store britiske ISP'er indgik med rettighedshaverne i juli måned, har man i første omgang forpligtiget sig til at sende advarsler i form af emails og breve til internetbrugere, der gribes i ulovlig fildeling.

Parterne har givet sig selv fire måneder til at blive enige om hvilke repressalier, der dernæst skal følge.

Teleselskaberne overvejer samarbejde

Et måske endnu mere afgørende spørgsmål i den danske proces er, om teleselskaberne kan lokkes til at indgå en frivillig aftale med rettighedshaverne - sådan som IFPI ifølge tidligere udmeldinger stræber efter.

Telekommunikationsindustrien har tidligere været yderst afvisende over for et samarbejde med rettighedshaverne, men efter mødet i Kulturministeriets arbejdsgruppe i onsdags er der tilsyneladende kommet andre boller på suppen.

Formanden for Telekommunikationsindustrien Jens Ottosen-Støtt siger til ComON, at man nu er villig til at se nærmere på de forslag, IFPI kommer med. De tekniske og juridiske implikationer af planen om en "Graduated Respons" skal kigges nærmere efter i sømmene, mener han.

»Vi vil stadigvæk ikke være politi og sanktionsapparat, og vi vil ikke finansiere kontrollen for rettighedshaverne, og vi mener, at alle har ret til at komme for en dommer, hvis de anklages for noget ulovligt. Men vi tror også, at det er muligt at effektivisere den eksisterende retshåndhævelse, når det gælder piratkopiering på nettet. Vi vil gerne se nærmere på de ting, IFPI har lagt frem,« lyder det fra Ottosen-Støtt.

Hele IFPI-forslaget kan læses her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere