Artikel top billede

Skal den gamle udslidte 24” Full HD-skærm udskiftes, er valget ofte en 27” som denne fra Philips. Størrelsen er et godt kompromis i forhold til plads og økonomi.

Test: To skarpe og vidt forskellige bud på, hvordan en 27” kontorskærm anno 2025 skal skæres

En 27”-skærm er et kompromis uanset om det er på job eller hjemme. Men hvad skal du se efter, og er der forskel på to af de førende? Vi kommer nærmere svaret i denne duel mellem HP og Philips.

På storrumskontorerne er de mange udslidte 24” Full HD-skærme efterhånden ved at blive skiftet ud til mere tidssvarende 27”-modeller.

Det er et godt løft til jobbet og ikke så stor en investering som at gå op til en 32”, hvilket der da heller ikke er plads til eller behov for på mange arbejdspladser.

Der er mange gode bud på 27”-skærme på markedet, og de to nyere modeller fra henholdsvis Philips og HP er begge stærke bud.

Begge er til at betale – Philips 27B2U6903 fås til 3.866 kroner, og HP E27UG5 koster reelt 4.200 kroner, men fås ofte billigere.

Philips 27B2U6903: Forældet design med 4K-teknologi

Philips-skærmen fremstår ikke som en topmoderne skærm. Her tænker jeg ikke på skærmbilledet, men det faktum, at designet virker lidt bedaget.

Selve foden er nydelig og gør sit job ved at holde skærmen stabil.

Også ergonomien i forhold til at hæve, sænke og vinkle panelet er godkendt.

Men selve skærmen er ikke ligefrem slimline, og designet syner ret gammeldags.

Især knapperne på fronten i bunden af højre side er store og lidt klodsede.

Menuen, som du kan finde frem via dem, er også håbløst gammeldags og bøvlet at navigere i.

Her ville det være langt mere hensigtsmæssigt med en joystick-lignende løsning på skærmens bagside, som HP og mange andre for længst er gået over til.

Ser vi bort fra disse punkter, er der tale om en topmoderne skærm. Modsat HP-skærmen kører den i 4K-opløsning, og den understøtter også sRGB-skalaen op til 96 procent.

IPS-panelet er på ingen måde tænkt som et værktøj til grafikeren, men panelet behandler farver med 10-bit, og lysstyrken er 350 nits. Det er alt sammen tegn på, at det er et panel i den bedre ende.

Der er tale om et billede, der står skarpt, uden at du bliver imponeret. Tekst står fint, men det er jo tilfældet på langt de fleste skærme i dag.

Billedet opleves en anelse mindre dynamisk end de bedste prissvarende på markedet og har heller ikke helt samme dybde i farverne som HP.

Flot detaljerigdom

Til gengæld er der en flot detaljerigdom og ikke mindst et panel, der opleves meget roligt.

På plussiden bør også nævnes den gode sensor, der elegant justerer lyset – og som betyder, at du ikke bliver træt i øjnene, selv efter en lang dag.

Der er mange fine finesser i Philips-skærmen. Den understøtter MultiView, og du kan tilslutte flere computere via en KVM-switch – hvilket også mere eller mindre er standard i dag.

Philips-skæærmen er på mange måder en solid og sikker investering, der måske ikke brillierer på ét punkt, men klarer sig godt over en bred vifte af funktioner.

HP 27UG5: Større pixels giver flotte farver

HP-skærmen adskiller sig fra mængden ved ikke at have 4K-opløsning.

Den har QHD opløsning med sine 2560 x 1440 pixels, hvilket – i mangel af bedre ord – er lidt gammeldags.

Der er dog intet gammeldags over skærmen ellers. Den fremstår langt mere moderne i sit design end Philips-skærmen.

Den er mere elegant at se på, og betjeningen via smart-knapsystemet bag på er langt lettere.

Også menuerne er hurtigere at navigere i end hos Philips, men byder på mange af de samme muligheder.

Opløsningen kan være en ”dealbreaker” for mange.

For selv om 4K i mange tilfælde er for høj opløsning, når der skal arbejdes med tekst, kan man jo let køre i en anden opløsning og stadig få et godt resultat.

Til HP’s forsvar skal nævnes, at hvis du ikke har brug for de mikrodetaljer, som 4K giver, så får du på mange måder et bedre panel.

I hvert fald i teorien. For med større pixels kan du levere større farvedybde, og det er lettere at styre farverum og lysstyrke fra sort til hvidt.

Det betyder også, at du i de fleste programmer kan køre i native opløsning uden at skulle opskalere tekststørrelse eller andet.

Jeg er med på, at dette også afhænger af brugerens øjne eller skærmbriller.

Min pointe er, at det ikke nødvendigvis er en ulempe, at HP-skærmmen ikke har 4K-opløsning – i visse tilfælde kan det endda være en fordel.

Du kan tilslutte bærbar via USB-C og samtidig oplade denne med op til 65 watt.

Du må til gengæld undvære KVM-løsning. Til gengæld kan du lave daisy chaining til ekstra skærm.

HP-skærmen står roligt og måske endda en bagatel bedre end Philips-skærmen – men her er tale om ultra små forskelle.

Den har anti-blåt lys, som også forventes, og er i det hele taget behagelig at arbejde med.

Personligt oplever jeg dog, at Philips-skærmen er en anelse mere behagelig ved længere tids brug.

IPS-panelet i HP håndterer op til 99 procent af sRGB og har 350 nits lysstyrke. Betragtningsvinklen er 178 grader – ganske som hos Philips.

Arbejder du med tekst, står HP faktisk en anelse skarpere – også når vi justerer for forskellen i skærmens opløsning.

Farvemæssigt er der mere power, og farverne er en bagatel mere korrekte – i hvert fald ifølge mit gamle grafikerøje.

Det ændrer dog ikke ved, at billedet ikke er meget bedre end Philips' og ikke leverer samme detaljering.

Konkluson

På mange punkter er der tale om to skærme, der begge håndterer et bredt spektrum af kontoropgaver fint.

Men hvor Philips-skærmen har den gode 4K-opløsning, som i mange tilfælde kan være afgørende for dit valg, er faktum, at hvis vi alene ser på generelle kvaliteter, så er HP-skærmen lidt bedre.

Den har klarere farver, og til alt andet end film- og billedredigering, der kræver 4K-opløsning, er det den, jeg vil vælge.

Derfor: Skal du arbejde med 4K, bør du prøve Philips-skærmen i prisklassen inden dit valg.

Men med kontorbrillerne på – så at sige – vil jeg i denne duel vælge HP til kontoret.

Husk også, at den reelt fås til omtrent den halve pris af Philips-skærmen, da den har været lidt længere tid på markedet.


Loading ikon