Det offentlige er blevet bedre til netkommunikation

Myndighederne er blevet bedre til at kommunikere med borgerne på nettet. Det viser den årlige kvalitetstest af offentlige hjemmesider.

Den årlige undersøgelse af kvaliteten på de offentlige hjemmesider, Bedst på Nettet, har denne gang sat fokus på myndighedernes evne til at kommunikere med borgerne i et forståeligt sprog. Bedst på Nettet konkluderer at de offentlige institutioner generelt er blevet bedre til at formidle informationer og give borgerne mulighed for dialog med myndighederne.

I uddelingen af karakterer til hjemmesiderne - som hver får mellem en og fem netkroner - er udformning af sproget og institutionens politik og strategi for formidling til brugerne via nettet er i år vægtet højt.

Det er især amter, ministerier og styrelser, som har fået gode karakterer for deres sproglige formidling og indsats for at hjælpe brugerne på tværs af forvaltningsområder.

Kommuner og biblioteker klarer sig særligt godt når det gælder om at indbyde til dialog mellem borgere og det offentlige.

Prisen til årets bedste offentlige hjemmesider i syv kategorier uddeles den 17. november. Listen over de 28 nominerede og resultater for alle 600 offentlige hjemmesider, der er vurderet i år, kan hentes på Bedst på Nettets hjemmeside.

Men tekniske problemer gør det meget svært at sammenligne resultaterne på tværs af institutioner. I stedet for den planlagte dynamiske databaseløsning er resultaterne for 2004 offentliggjort som statiske dokumenter på projektets hjemmeside.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere