Der er penge i bredbånd, har Sydenergi Partner erfaret. De har takket være bredbåndsmarkedet indtaget andenpladsen i Børsens gazellekonkurrence for delregion Esbjerg. Firmaet er entreprenør for Sydenergi.
"Vores fremgang bygger for størstedelen på bredbåndsområdet, men kabellægning af elnettet fylder også godt på vækstsiden," beretter direktør Gorm Ellegaard Andersen fra Sydenergi Partner.
Den store vækst stammer primært fra arbejde for koncernen, men i fremtiden vil virksomheden også hente arbejde udefra.