Synkron laver norsk millionaftale

Det danske softwarefirma Synkron har lavet en millionaftale med de gule sider i Norge. Synkron skal levere CMS-software til de gule siders 2500 kunder.

Det århusianske softwarefirma Synkron har indgået en aftale med norske Findexa, der står bag de gule sider i Norge. Synkron skal levere CMS-software til de gule siders 2500 kunder, og aftalen ventes at indbringe et tocifret millionbeløb over de næste tre år.

»Det er et stort gennembrud for os, og vi kender ikke til større aftaler inden for vores branche i Skandinavien,« siger administrerende direktør i Synkron, Thomas Marschall, til Børsen.

Med den nye CMS-investering får de norske annoncører nu mulighed for at lave og administrere deres egen hjemmeside under de gule sider. Dermed bliver det mere attraktivt for de norske firmaer at være repræsenterede på de gule sider, og Findexa vil derfor følge CMS-investeringen op med en storstilet hvervekampagne over for nye potentielle kunder.

Det er endnu uvist, hvor meget den nye aftale vil indbringe Synkron, for selskabet forventer at kunne sælge en række tillægsprodukter til kundernes hjemmesider.

»Vi har over 30 forskellige tilkøbsmuligheder, så det er vores evner til at sælge kunderne flere sider eller et nyhedsbrevsmodul, der afgør om det bliver et meget større beløb,« siger Thomas Marschall.

Synkron har i forvejen 800 kunder, så tilgangen på 2500 norske kunder er et regulært guldæg for det danske softwarefirma.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere