Minister vil sikre hurtig bredbånd

Videnskabsminister Helge Sander vil sikre, at alle i Danmark får adgang til hurtigere bredbånd. Men ekspert kalder det et gratis løfte, og håber ministeren holder fingrene langt væk fra bredbånd. Elselskaberne vil også hellere have ord end handling.

Alle skal have adgang til superhurtigt bredbånd.

Det vil Videnskabsminister Helge Sander (V) sørge for ved det næste møde mellem partierne bag teleforliget.

"Vi skal sørge for, at alle borgerne får adgang til stadig bedre bredbåndsteknologier med højere hastigheder," siger Helge Sander til ComON.

Han kan eller vil dog ikke komme ind på hvordan, han vil sikre hastigheden.

Den uafhængige teleanalytiker John Strand betragter ministerens udmelding som vås.

"At love højere hastighed, svarer til at garantere, at der kommer forår i 2009. Det sker automatisk," siger John Strand.

Hen mener, at politikerne skal holde sig langt væk fra bredbåndsområdet.

"Politikerne er den største hindring på teleområdet. Det er teknologiske fremskridt og konkurrence der øger hastigheden. Elselskabernes fibernet, tvinger TDC til at forbedre kobber-teknologien, og det mobile bredbånd elselskaberne til at sænke priserne. At Helge Sander vil påvirke det, svarer til at sige, at han vil sørge for at Intels næste processor bliver hurtigere," siger John Strand.

Hos Dansk Energi, der er elselskabernes brancheorganisation bifalder de, at der nu kommer nogle visioner fra regeringen på bredbåndsomdrådet. De er også glade for, at visionerne tilsyneladende bliver ved ordene og ikke bliver fulgt op af konkrete politiske reguleringer, der kan sparke hastigheden i vejret.

"Det er positivt, at ministeren kommer med visioner omkring Danmark som fremtidig bredbåndsnation. I første omgang er visionerne vigtigere end egentlige politiske tiltag," siger Thomas Woldiderich, konsulent i Dansk Energi.

I sidste uge offentliggjorde IT og Telestyrelsen tal, der viser, at 99 procent af Danmark er dækket af bredbånd. 96 procent af befolkningen har adgang til 2 mbit forbndelser, mens 68 procent kan surfe med 10 mbit.

Det er den hastighed ministeren vil øge.

"For at kunne håndtere fremtidens konkurrencemæssige udfordringer er det afgørende, at Danmark har en elektronisk infrastruktur i verdensklasse. Derfor vil jeg drøfte med partierne i teleforligskredsen på det førstkommende møde, hvordan vi kan få tilrettelagt en proces for, hvordan vi fra politisk side bedst kan sikre en øget hastighed på internettet," siger Helge Sander.

Partierne bag teleforliget er Venstre, Socialdemokraterne, Konservative, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere