På adressen Oscar.com kan filmelskere over hele verden følge uddelingen af den vigtigste filmpris gennem en direkte web-transmission. Men allerede nu finder man mange spændende informationer på web-stedet; det indeholder eksempelvis et fotogalleri med billeder af de tidligere Oscar-pristagere. I tiden op til Oscar-natten kan Internet-brugerne også teste deres viden med online-spil, læse rapportager og smugkigge bag scenerne. Oscar-hjemmesiden indeholder også en database med alle skuespillere, instruktører og andre, der tidligere har været nomineret til prisen. Efter prisoverrækkelsen vil direkte interviews med vinderne blive transmitteret over nettet, som ikke sendes i den officielle tv-transmission.