Dansker midt i serbisk mobildrama

Danske Søren Jessen-Petersen er blevet midtpunkt i en bizar strid om retten til at drive mobiltelefoni i Serbien og Kosovo.

Den serbiske mobiloperatør Mobtel er blevet offer i magtkampen mellem landets regering og oppositions-politikeren Bogoljub Karic. Den 29. december fik Mobtel inddraget sin licens til at drive mobiltelefoni i Serbien, og kort tid efter besluttede telestyrelsen i Kosovo at slukke for selskabets sendere i hovedstaden Pristina. Det har medført en bølge af kritik vendt mod FN's administration i Kosovo, der ledes af danskeren Søren Jessen-Petersen.

Mobtel blev stiftet som et joint-venture mellem Bogoljub Karic's firma BK Trade og det statslige Post PTT. Men staten er også involveret i et andet mobilselskab, Telekom Srbjija, og forholdet mellem ejerne af Mobtel er blevet dårligere efterhånden som Bogoljub Karic i stigende grad har gjort sig bemærket på den politiske scene. Hans parti PSS står ifølge meningsmålinger stærkere end alle regeringspartierne i Serbien tilsammen.

En strid mellem BK Trade og Post PTT om ejerskabet af Mobtel venter lige nu på at blive afgjort hos en domstol i Schweiz. Men Bogoljub Karic er nu ude af billedet. Han solgte i maj sidste år BK Trade og dermed også Mobtel-andelen for 250 millioner euro til østrigske investorer, som planlagde at købe de resterende andele fra den serbiske stat og sælge hele selskabet videre til Mobilkom Austria.

Men den serbiske regering vil ikke vente på domstolens afgørelse og meddelte den 29. december at Mobtels licens er inddraget. Som begrundelse nævnes en påstået forbindelse mellem Mobtel og firmaet Mobikos i Kosovo, der angiveligt tilhører en albansk »ekstremist«, Ekrem Luka.

Kun få dage senere meddelte teleregulerings-myndigheden i Kosovo, at Mobtel overhovedet ikke har licens til at drive mobiltelefoni i området og ikke betaler skat, hvilket medfører et tab på 750 millioner kroner om året. Mobtels sendeanlæg i Pristina blev omgående slukket.

Det serbiske mindretal i Kosovo har klaget over dette skridt, men det er uklart, om beslutningen støttes af den midlertidige FN-administration i Kosovo, UNMIK.

Indtil videre har FN's særlige udsending Søren Jessen-Petersen afvist at gribe ind i sagen.

»Myndighederne arbejder på et lovligt grundlag, og jeg kan ikke tro, at der kan være nogen som har et problem med, at institutionerne griber ind overfor ulovligheder,« lyder Søren Jessen-Petersens kommentar i lokale medier.

I mellemtiden har den østrigske regering sendt en officiel protest til Belgrad, hvor regeringens skridt mod Mobtel betegnes som en »ekspropriering« af privat ejendom. De østrigske købere er på vej med en erstatningssag mod den serbiske regering, og flere analytikere vurderer, at det kan blive svært at genskabe tilliden hos udenlandske investorer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere