IBM udvikler USB-dongle til netbank

IBM har udviklet en USB-dongle som sørger for sikker netbanking selv på malware-inficerede computere.

I den seneste tid er der set stadig flere eksempler på netbank-svindel, hvor kriminelle har skaffet sig adgang til netbank-kundens computer og afluret brugernavn og kodeord. De danske banker anvender normalt også et digitalt certifikat til at identificere brugeren - men her er der tale om en fil, som også kan kopieres, hvis først de kriminelle har smuglet malware ind på maskinen. Nu forsøger IBM at løse problemet med en USB-dongle kaldet »Zone Trusted Information Channel« (ZTIC), som bygger en sikker forbindelse bankens server. Dermed skulle det være muligt at bruge sin netbank sikkert, selv hvis maskinen er inficeret med malware.

ZTIC fungerer som en proxy og opbygger en SSL-krypteret forbindelse til bankens server. Denne forbindelse anvender en nøgle, der ligger gemt på USB-enheden. Det skulle give en optimal sikkerhed. ZTIC har en lille skærm og to taster, der bruges til at bekræfte eller afvise en transaktion. Brugeren skal altså ikke som hidtil bekræfte sin transaktion i browseren, men direkte på USB-donglen. På den lille skærm kan man se det beløb, der skal overføres, og hvem pengene overføres til.

Ifølge IBM er hardware-enheden kompatibel med alle operativsystemer og kræver ikke installation af yderligere software på computeren. Men den største ulempe er nok, at banken skal distribuere USB-enheden til alle sine kunder.

Se en demonstrationsvideo hos IBM.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere