Der er kun tale om en 40-siders pjece fra Oracle, men alligevel tilfører den sine kunder stor værdi. Der er nemlig tale om en gennemgang af prisstrukturen for selskabets produkter - og den har været efterlyst igennem længere tid. Det skriver ComputerSweden.
Kunder har klaget over, at det var for svært at finde ud af, hvor meget der skal betales for et givet produkt eller en ydelse, samt hvordan licensbetingelserne kan variere.
Som formanden for OAUG - Oracles amerikanske brugergruppe, Tom Wyatt udtrykker det.
- Der er tale om ét dokument, der samler den information, som tidligere var spredt på 20 dokumenter. Nu slipper jeg for at tale med Oracles sælgere - og kan selv forberede mig bedre, siger han.
Selv afviser Oracle, at der tidligere har været kritik af selskabets informationer om pris- og licensstrukturen.
Nr. 2 i Oracle, Jacqueline Woods nøjes bare med at konstatere, at selskabet ikke har været så tydelige i informationen, som nogle kunder har ønsket.