Det gælder om at hæge om de små successer i hverdagen. Således kipper Apple med flaget over at have slået en intern salgsrekord for egne produkter.
Ifølge nyhedstjenesten GeekNews er opdateringen af Mac OS X - kaldet Mac OS 10.2 - solgt i 100.000 styk i løbet af den første weekend i USA.
Opdateringen er trukket mange kunder til - dels fordi den tilføjer 150 nye features til den originale Mac OS X. Desuden peger GeekNews på, at Apple gav rabatter på andre produkter i sine 35 butikker i USA til de kunder, der købte en opdatering.
Læs mere om Mac OS 10.2 i en artikel fra PC World Online her.