Netscape Navigator fylder 15 år

Den gamle browser Netscape Navigator fylder 15 år i dag. Netscape var længe den mest populære browser - indtil Microsoft slog den ihjel.

Den første version af webbrowseren Netscape Navigator blev annonceret den 13. oktober 1994 - og programmet er dermed netop fyldt 15 år. Netscape var ikke den første grafiske browser, men den satte afgørende milepæle. Netscape introducerede blandt andet Javascript, baggrunde i farver og avanceret tekstformatering på websider og gjorde dermed nettet til et meget mere farverigt sted. Netscape var også langt mere brugervenlig end forgængere som NCSA Mosaic.

Mange af Netscape-udviklerne - inklusive Marc Andreessen - kom fra det udviklingshold, der havde arbejdet med NCSA Mosaic på University of Illinois. I 1994 gik Marc Andreessen og Jim Clark sammen om at stifte Mosaic Communications, der hurtigt skiftede navn til Netscape. Den blev hurtigt den mest populære browser og havde en markedsandel på 80 pct. i 1996.

Netscape tog springet fra version 1 til 4 i løbet af nogle få år og der kom hurtigt mange flere funktioner - tabeller og CSS er blot nogle få af dem.

Microsoft kom med sin egen browser Internet Explorer kun ét år efter Netscape - med kode købt fra Spyglass - men den fik i første omgang kun en meget lille markedsandel. I 1998 kom den første version af IE, der var fuldt integreret i Windows, og så gik det stærkt - i løbet af et år havde Microsoft overtaget. Det hjalp selvfølgelig også, at Microsoft distribuerede sin Internet Explorer sammen med Windows. En forretningsmodel, der førte til den lange monopolsag mod Microsoft.

Netscape blev solgt til AOL for 4,2 mia. dollar i 1998, men AOL fortsatte med at bruge IE som sin officielle browser - og netscape.com blev i stedet omdannet til en portal. Den sidste officielle version af Netscape Navigator - version 9.0.0.6 til Windows - blev supporteret helt frem til marts 2008.

Heldigvis lever Netscape Navigator videre - i februar 1998 blev koden frigivet under en open source-licens. Mozilla Foundation blev senere oprettet for at styre den videre udvikling. Firefox-browseren, der har rødder i den gamle Netscape-kode, har i dag omkring en fjerdedel af browser-markedet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere