Barsk verden for IT-arbejdsløse

Arbejdsløse IT-specialister har det hårdt i USA. Tiden, hvor nye jobs hang på træerne, er forbi efter omfangsrige fyringsrunder og virksomhedslukninger.

Den voldsomme økonomiske nedtur med fyringer og lukninger i IT-branchen slår nu for alvor igennem på det amerikanske arbejdsmarked.

- Det er helt afgjort arbejdsgiverens marked i øjeblikket. Langt mere end jeg nogensinde ellers har set, siger Craig Rumberg, specialist i IT-jobs i firmaet CyberForce.

For hver LAN/WAN-netværksadministrator-job er der 1.000 kvalificerede ansøgere. Stillinger som Java- eller Visual Basic-programmører kaster 250 ansøgninger af sig. Hvert eneste job som Oracle database-administrator har 150 ansøgere.

- Tidligere skulle en IT-tekniker bruge 60 til 90 dage på at finde et job. Nu tager det i gennemsnit seks måneder, siger Barry Mills fra rekrutteringsfirmaet Matrix Resources.

Det er en helt ny situation for IT-specialisterne, der historisk har været så efterspurgte, at de kunne vade fra job til job og modtog generøse tilbud, selvom de allerede besad deres drømmestilling.

Skal sælge sig selv

Med den nye markedssituation må de jobsøgende gøre mere ud af at sælge sig selv, idet kravene nu er betydeligt større. Det typiske sløseri med levnedsbeskrivelser og joberfaringer kan føre til afslag i stedet for ansættelse, siger eksperterne.

- Jeg havde en klient, der mistede et job, fordi han daterede sin tidligere ansættelse tre måneder forkert. Han skrev blot, hvad han kunne huske, siger Craig Rumberg.

Ansøgere skal også i stigende grad have rene straffeattester parat og være indstillet på at aflevere blodprøver til narkotika-tests. Arbejdsgiverne ansætter ikke længere i flæng og har bedre tid til at udvise grundighed, lyder forklaringen.

På enkelte områder er tilstandene dog som i gamle dage. Specialister inden for IT til sundhedssektoren er meget eftertragtede, ligesom de dygtigste sikkerhedseksperter har gode muligheder i efterdønningerne efter terroranslagene 11. september sidste år.

De IT-medarbejdere, der sidder tilbage i det gamle job, skal ifølge Rumberg benytte chancen for at videreuddanne sig, mens tid er. De kan ikke vide, hvornår det bliver deres tur.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere