SWIFT-aftalen i hus

EU-parlamentet har godkendt den kontroversielle aftale med USA om udveksling af bankdata.

Som ComON kunne fortælle i tirsdags, så blev det ganske rigtig til en accept af den kontroversielle SWIFT-aftale med USA. Det oplyste parlamentet i går.

SWIFT-aftalen er aftalen, der sætter regler for udveksling af bankdata mellem EU og USA.
Amerikanerne er meget ivrige for at få oplysninger om pengeoverførsler ind og ud af Europa. Målet er at ramme terrorister på deres pengepung. Men i EU har der været usikkerhed om udleveringerne, eftersom politikere har blandt andet har frygtet, at amerikanerne kunne misbruge oplysningerne til eksempelvis industrispionage.
Selv om flere partier har truet med at stemme aftalen ned for anden gang, blev den i går vedtaget. Det skyldes, at EU har fået en række indrømmelser fra USA.

For eksempel er den store dataudlevering af hele datablokke begrænset til maksimum et år. I de efterfølgende år skal de amerikanske myndigheder være meget mere konkrete og specifikke i deres forespørgsler på data. Europol, det fælleseuropæiske politiagentur, skal vurdere hver enkelt forespørgsel fra amerikanerne. Og en gruppe af uafhængige inspektører skal holde øje med, om amerikanerne lever op til aftalen.

Dataene gælder ikke, når der bliver sendt penge mellem EU-landene, men blot når borgere sender penge ud af eller ind i Europa.

Der er også indlagt klagemuligheder for borgerne, og så kan både EU og USA opsige aftalen, hvis en af parterne misbruger den eller ikke lever op til de aftalte krav.

Et stort flertal, 484, stemte for, mens blot 109 stemte imod. 12 stemte blankt. Nogle af modstanderne mente blandt andet, at USA ikke burde få de store datablokke tilsendt det næste år.

Godkendelsen af SWIFT-aftalen er en vaskeægte skandale, mener Per Clausen, medlem af Folketinget for Enhedslisten.

"EU-parlamentets godkendelse af den nye SWIFT-aftale er et knæfald for USA på retssikkerhedens bekostning. USA får i realiteten fri adgang til at kontrollere og registrere vores økonomiske transaktioner og kan med løse henvisninger til muligheden for terror opbevare disse informationer i årevis. Hermed har EU's institutioner totalt svigtet de principper for datasikkerhed, som man ellers hylder ved enhver lejlighed," siger Per Clausen, EU- og IT-ordfører for Enhedslisten.

De amerikanske myndigheder er sandsynligvis glade for vedtagelsen. På et møde i Bruxelles - omtrent samtidig med afstemningen i EU-Parlamentet - fortalte en amerikanske embedsmand ifølge det respekterede medie EUobserver.com, at de norske myndigheder for at fange tre mistænkte terrorister brugte oplysninger fra det amerikanske program, som henter oplysninger om terroristers økonomiske aktiviteter - og som nu med SWIFT-aftalen fortsat kan få tilgang til europæiske data.

Tidligere havde den belgiske bankvirksomhed SWIFT serveroplysninger kørende i USA, men firmaet besluttede sig for at holde de europæiske data i EU, da det kom frem, at de amerikanske myndigheder havde adgang til de europæiske bankdata.

Tilføjet fredag 11.05: Kommentar fra Per Clausen tilføjet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere