Det seneste år i teknologivirksomheden Dataram er gået med at få hold på den danske forretning, som det amerikanske selskab overtog, da det købte de sunde dele af Memory Card Technology for 260 millioner kroner i sommeren.
Integrationen med koncernen Dataram Corporation er nu fuldført - og næste skridt er at koncentrere sig om at øge salget af de hukommelsesprodukter til servere og pc'er, der er virksomhedens kerneforretning.
Dataram med dansk hovedsæde i Århus har i Danmark distributøraftaler med GE Access og Ingram Micro. Nu har selskabet også føjet svenskejede Scribona - en af Nordens største IT-distributører - til sin liste over forhandlere.
Dermed er en "klar og fokuseret kanalstruktur" gennemført, som virksomheden skriver i en pressemeddelelse.
I første omgang gælder aftalerne for det danske marked, men Dataram regner med snart at kunne udvide dem til resten af Norden.