Kommuner bremser trådløst bredbånd

Lange sagsbehandlingstider i kommunerne bremser udbredelsen af trådløst bredbånd i Danmark, mener butlerNetworks.

Hos butlerNetworks har man stor succes med at sælge den nye trådløse bredbånds-teknologi, Wimax. Selskabet melder om en kraftig stigning i salget af store netværks-løsninger baseret på Wimax og FWA-teknologi. Men problemerne opstår, når der skal søges om tilladelse til at opsætte antenner eller bygge antenneanlæg hos kommunerne.

Ifølge butlerNetworks er sagsbehandlingstiden siden nytår fordoblet fra mellem 3 og 4 til mellem 6 og 8 uger.

»Vores samarbejde med de tekniske forvaltninger i kommunerne har altid fungeret upåklageligt, men de sidste 6 måneder har vi oplevet, hvordan arbejdspresset i forvaltningerne er steget voldsomt - og det går ud over vores ansøgninger om tilladelser til at opsætte antenner eller bygge nye antenneanlæg,« siger Søren Støvring-Hallsson, der er adm. direktør for butlerNetworks.

I mange af de nye storkommuner skal 3-4 tekniske forvaltninger smeltes sammen til én enhed, og det lægger pres på forvaltningerne, som allerede ved årets udgang skal være klar med fusionsplanerne.

»Kommunerne, herunder især de tekniske forvaltninger, har rasende travlt med at analysere arbejdsprocesser og organisationsmodeller. De skal ikke alene fusionere med nabokommuner, men også overtage en lang række af amternes opgaver. Men de har ikke fået flere hænder eller ressourcer til at løse opgaven, og det betyder, at udbygningen af de trådløse bredbånd går i stå,« siger Søren Støvring-Hallsson.

Han foreslår at nogle af de mest enkle forvaltningsopgaver bør udliciteres til private rådgivende ingeniørfirmaer for at nedbringe sagsbehandlingstiderne.

»Hvis der ikke gøres noget, så skævvrides konkurrencen til skade for alle telekunder - også kommunerne,« siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere