Arla Foods har indgået en 4-årig aftale om en løsning til
brugeradministration med BMC Software. Løsningen, som er baseret på systemet Control-SA fra BMC Software, er blandt de største af sin art i Norden, idet den skal administrere brugerrettigheder for 15.000 mennesker, oplyses det.
Business Service Management, BSM, indbefatter program- og systemhåndtering samt håndtering af netværk og virksomhedsprocesser. Ved hjælp af BMC's BSM-værktøj kan man konstant overvåge flowet i virksomhedsprocessen og observere forstyrrelser i IT-systemet. Og produkttypen vinder frem.
»Markedet har været påvirket af den dårlige konjunktur, men det vi ser nu, er, at de store virksomheder begynder at investere igen. De nordiske virksomheder er langt fremme med systemadministration og håndtering af virksomhedsprocesser sammenlignet med de andre europæiske lande, derfor har vi særdeles positive forventninger til Norden,« udtaler IDC-analytiker Annelise Wang i forbindelse med BMC-aftalen.