Maconomy nedjusterer drastisk

Softwarevirksomheden Maconomy er inde og gnave af sin formue for at holde forretningen kørende. Omsætningen er faldet med en trediedel og kan langtfra dække udgifterne, viser tal for første halvår. Derfor nedjusterer firmaet igen.

Den 7. juni meddelte Maconomy, at administrerende direktør og stifter, Per Tejs Knudsen, var fjernet som daglig chef for virksomheden. Ny direktør blev bestyrelsesformanden, Bent Larsen - og sammen med den nye ledelse bebudede han en grundig gennemgang af økonomien i virksomheden, hvor sorte tal på bundlinien er en sjældenhed.

Den dag fastholdt selskabet sin forventning om et overskud på fem millioner kroner for 2002 mod underskuddet på 100 millioner kroner i 2001.

Maconomy A/S Kvartalsregnskab
Millioner kroner2. kvt. 20022. kvt. 2001
Omsætning32,947,3
Driftsresultat-55,7-39
Resultat før skat -56-37,1
Resultat-56-45,8
Egenkapital97,8185,8
Antal ansatte247344
To måneder og en økonomisk gennemgang senere ser billedet noget mere dystert ud. Maconomy nedjusterer drastisk i en foreløbig regnskabsmeddelelse vedrørende første halvår.

Nu forventer ledelsen et minus på 72 millioner kroner før skat for hele året - og en omsætning på 185 millioner kroner. Den blev i 2001 på 244 millioner kroner.

Reaktionen er heller ikke udeblevet fra investorerne på Københavns Fondsbørs. Her er kursen faldet fra 14 kroner til 10 kroner.

Pengene fosser ud af kassen

Den nye ledelse er i færd med at reducere de faste udgifter fra 70 millioner kroner til 55 millioner kroner per kvartal. Formålet er at nå balance i andet halvår af 2002.

I det lys er det skidt for virksomheden at måtte fremlægge tal for andet kvartal, der viser indtægter på blot 33 millioner kroner mod 47 millioner kroner i samme periode sidste år. Et fald på 30 procent.

Driftsresultatet er yderligere forværret fra minus 39 millioner kroner til minus 55,7 millioner kroner.

Det giver et underskud før skat på 56 millioner kroner mod 37 millioner kroner for et år siden.

Billedet bliver ikke mere opløftende for Maconomy, når der ses på de første seks måneder af året. Her faldt omsætningen med 19 procent til 83 millioner kroner - og underskuddet er oppe på 72 millioner kroner.

Dermed er status for softwarevirksomheden, at den lever af sin formue. Egenkapitalen er næsten halveret over det seneste år - fra 189 millioner kroner til 98 millioner kroner. Dertil kommer likvide midler på 80 millioner kroner - der for et år siden var 145 millioner kroner.

Det er et stærkt finansielt beredskab, skriver selskabet - blandt andet med henvisning til, at der ikke er fremmed finansering i selskabet.

- Det sikrer selskabets forsatte drift og udvikling, proklamerer Maconomy.

Hårdt ramt af afmatningen

Hovedårsagen til det store fald i omsætningen er ifølge regnskabsmeddelelsen "udeblevne" indtægter fra softwarelicenser i andet kvartal.

Licenssalget har været "meget lille", som det hedder i meddelelsen.

Indtægterne fra konsulentvirksomheden er kun faldet lidt, mens softwareabonnementer har omsat for lidt mere i forhold til sidste år.

Det danske selskab har ikke mistet ordrer eller eksisterende kunder, der fortrinvis er at finde inden for reklameverdenen. Imidlertid tager det stadig længere tid at gennemføre et salg, og kunderne udskyder investeringer i nye systemer på grund af afmatningen i verdensøkonomien.

Tilbage står, at vejen op til balance mellem udgifter og indtægter ikke er blevet mindre stejl - snarere tværtimod.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere