Mål hastigheden på dit bredbånd

En ny bredbåndsmåler fra IT- og Telestyrelsen skal levere et mere nøjagtigt billede af hastigheden på din internet-forbindelse.

IT- og Telestyrelsen har lanceret en ny version af sin bredbåndsmåler, hvor du kan se download- og upload-hastigheden på din internet-forbindelse. Teleselskaberne tilbyder typisk også selv hastighedsmålere, men IT og Telestyrelsens program foretager målingen mellem computeren og det danske internetknudepunkt (DIX'en), der ligger i Lyngby.

Det skulle give et mere nøjagtigt billede af hastigheden end teleselskabernes egne målere, der kun viser hastigheden frem til et punkt i deres eget net.

Den ældre udgave af hastighedsmåleren på it-borger.dk blev introduceret tilbage i februar 2007. Den har 88.000 registrerede brugere. Men i den nye version er det ikke længere nødvendigt at registrere sig som bruger og anvende login og password for at bruge tjenesten.

Den nye version stiller heller ikke nogen krav til styresystemet på computeren - i modsætning til den gamle udgave, som kun fungerer med Windows.

En anden ny funktion er, at du nå kan få sendt måleresultatet til dig selv eller andre via e-mail.

De danske internet-udbydere er blevet enige om en frivillig brancheaftale, som betyder at de fremover skal oplyse hvilken hastighed brugeren rent faktisk kan forvente i stedet for den markedsførte, teoretiske maksimal-hastighed.

Og bredbåndsmåleren kan så bruges til at kontrollere, om teleselskabet rent faktisk lever op til den lovede hastighed.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere