Ledige i job med e-learning

Den Europæiske Socialfond og Århus Amt støtter et
e-learning-projekt med 2,6 millioner kroner. Det skal skaffe arbejdsløse akademikere i arbejde.

De arbejdsløse akademikere i Århus Amt får nu chancen for at kalde sig kyndige i e-learning. Tre lokale firmaer med Zonning Multimedia i spidsen som projektleder har sammen etableret et 36-ugers kursus, der skal sætte de såkaldt korttidsledige akademikere i Århus Amt i stand til at bruge e-learning i deres undervisning, når de engang kommer i arbejde.

Med den ekstra kvalifikation føjet til deres uddannelse, forventer Zonning Multimedia og Den Europæiske Socialfond, der via Århus Amt har skudt 2,6 millioner kroner i projektet, at 80 procent af deltagerne vil komme i arbejde efter at have gennemført kurset.

? Der er brug for folk, der kan lave indhold til e-learning. Nu er e-learning mange ting, og hvis man lader være med kun at definere det som fjernundervisning og i stedet opfatter begrebet som elektronisk læring, er det jo en kæmperamme, siger projektleder Hanne Madsen.

Hun har sammen med sine kolleger i Zonning Multimedia udviklet IT-værktøjer til folkeskolen under det regionale fyrtårnsprojekt, Det Digitale Nordjylland. Det 36 uger lange e-learning-kursus har fået navnet eKnowledge Hunters.

Folk skal ikke laves om

? Vi skal ikke have IT på skoleskemaet. IT skal inddrages i undervisningen. Ofte er det sådan, at hvis elever skal arbejde med et projekt i klassen, så sender læreren dem ned i computerrummet, for at de kan bruge nettet. Men vi mener, at IT-brugen skal flyttes ind i selve undervisningen, siger Hanne Madsen.

Kurset skal ikke gøre de ledige lærere til programmører. De har i forvejen de faglige og pædagogiske redskaber, så de skal bare have nogle IT-værktøjer, der er lette at bruge, mener Hanne Madsen:

? Der har været mange projekter for ledige, hvor man omskoler dem til noget andet. Men du skal jo ikke være IT-konsulent, hvis du brænder for at være gymnasielærer, så vi skal ikke lave de her mennesker om. Vi skal give dem nogle færdigheder, så de kan søge job og vise, at de er fremme i skoene, når det handler om at inddrage IT i undervisningen.

Foruden Zonning Multimedia deltager Århus-firmaet NewClearMedia, der står for kommunikationsdelen og ITV Århus (Indvandrer TV i Århus), der tager sig af liveoptagelser af kursisterne, når de skal lære om videokonferencer.

Ud over at skaffe job til 80 procent af deltagerne, er målsætningen samtidig, at 50 procent skal være folk med indvandrerbaggrund, og at halvdelen af dem skal være kvinder.

Første hold på 16 starter 1. september, og et nyt hold igen 1. februar. Læs mere på www.eknowledgehunters.dk.
Man kan kun melde sig til, hvis man bor i Århus Amt og er korttidsledig, dvs. har max. 1 års ledighed.

Denne artikel stammer fra den trykte udgave af Computerworld




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere