Valus venter langsom revolution

Der kan snildt gå op til fem år, før mikrobetalinger slår igennem for alvor, lyder velkomsthilsnen fra betalingssystemet Valus til konkurrenten CoinClick. Indhold, der kan betales for, er første prioritet ? og erfaringerne er gode hos MyMusic.dk.

Med det andet store mikrobetalingssystem CoinClick i luften ? efter Valus med premiere i maj ? er konkurrencen for alvor ved at gå i gang på det danske marked for netbetaling, hvor også outsideren, eWire, er på vej.

CoinClick er pengeinstitutternes og TDC's alternativ til indholdsudbydernes Valus, mens eWire blandt andet har Skandiabanken i ejerkredsen.

Det er konkurrence om et marked, som ifølge deltagerne er lige om hjørnet, men langt fra modent nu. Coinclick er dog ikke bange for at melde ud med et mål om 100.000 kunder om et år og en million transaktioner per måned i løbet af næste år.

Taknemmelige regneark

Lignende tal ønsker Rune Bech, der er formand for Foreningen af Dansk Internet Mediers (FDIM) styregruppe om mikrobetalinger, ikke at lægge frem. Han ønsker Coinclick velkommen, men mener, at det er omsonst at melde sådanne tal ud.

- Regneark er så taknemmelige. Vi ved endnu ikke, hvorvidt udbyderne får lanceret tilstrækkeligt med indhold til, at brugerne vil handle i det omfang næste år, siger han, der til dagligt virker som chef for TV2 Interaktiv.

Ifølge Rune Bech er det vigtigste at få indholdsudbyderne med, og dernæst er det deres opgave at levere indhold. Og desuden skal danskerne så vænne sig til at betale for sådanne ydelser.

- Jeg ville da håbe, at det gik hurtigt. Jeg tror bare, at vi må vente op til fem år, før markedet er færdigudviklet i den grad, som vi ønsker, siger han og peger på brugen af Dankort over nettet, der udviklede sig langsommere end ventet af iagttagere.

I stedet glæder han sig over, at Valus har fået tilmeldinger fra store indholdsudbydere som Jubii, de tre store morgenaviser, Krak.dk og Den Blaa Avis og Sol.dk.

Flere af dem er ifølge Rune Bech på trapperne med ydelser, der kan betales for, mens andre først kommer på i det nye år.

- Jeg ved, at vi på grund af vores yderst konservative meldinger og tempo vil blive udråbt til fiasko mange gange, men det er vilkårerne, siger han.

MyMusic tilfreds med start

Et af de første sites til at lancere en tjeneste, som Valus kunne betale for, er MyMusic.dk.

Webstedet er ifølge stifter og business manager Jens H. Nielsen førende inden for download af mp3-filer mod betaling ? og her er man tilfreds med den første tid med Valus.

- Vores forventinger var sat lavt, men det går faktisk meget godt. Der er ikke tale om en eksplosiv kurve i anvendelse af mikrobetaling, men den er klart stigende, siger han, der pointerer, at udgangspunktet også er en ydelse, der henvender sig bredt.

Selskabet er fra dag ét med på CoinClick, og inden udgangen af august skulle eWire også være med. Dermed vil alle tre mikrobetalingssystemer være repræsenteret.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Energy Trading Project Manager – Consulting

Netcompany A/S

Network Engineer

Dynamicweb Software A/S

Solution Tech Lead
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere