Den amerikanske professor Selmer Bringsjord leder forskningslaboratoriet Minds and Machines på Rennssaeler Polytechnic Institute i Troy, New York. Han underviser i computer-videnskab, filosofi og psykologi. Bringsjord har selv skrevet og offentliggjort flere korte noveller, men hans forskningsarbejde i de sidste syv år har fokuseret på at lære computeren at forstå og skrive historier. Sammen med David Ferruci fra IBMs Watson Research Center har han udviklet Brutus.1, prototypen på fremtidens kunstige forfatter, der kun tager to minutter om at skabe en færdig novelle. Læs artiklen om den elektroniske skribent Brutus.1.
Professoren skriver lige nu på en bog om sit udviklingsarbejde, "Artificial Intelligence and Literary Creativity: Inside the Mind of Brutus.1, A Storytelling Machine", der udkommer om fem måneder hos forlaget Lawrence Erlbaum.
ComON: Kunsten at skrive historier er jo en meget kreativ proces, hvor forfatterens fantasi spiller en vigtig rolle. Hvordan er det muligt at lære en logisk computer at opdigte historier?
Bringsjord: Faktisk lærte Brutus.1 slet ikke. Fremgangsmåden er at skabe en genpart til den menneskelige litterære kreativitet i computeren ved at nedbryde den kreative proces i sine enkeltdele. Brutus.1 er faktisk en Vulkanier (fra Star Trek); et væsen der kun bruger logik. Programmets skabere (David Ferruci og mig selv) brugte år på at omdanne de forskellige aspekter af menneskelig kreativitet til logik og derefter repræsentere denne logik i computer-kode. Vi mener at vi har haft rimelig stor succes indtil nu.
ComON: Indenfor hvilken litteratur-genre ligger programmets styrke? Indtil nu har Brutus.1 fokuseret på begrebet "forræderi". Hvorfor valgte du dette fremfor temaer som kærlighed eller misundelse?
Bringsjord: Brutus.1 skriver kun korte historier, på omkring 500 ord. Det var ret tilfældigt at vi valgte forræderi som tema. Jeg anmeldte en bog skrevet af Margaret Boden om kreativitet (The Creative Mind: Myths and Mechanics) for fagbladet "Behavioral and Brain Sciences", og hun omtalte forræderi i bogen. Det gav mig ideen til at repræsentere forræderi med matematiske begreber. Efter, hvad jeg ved, har ingen tidligere forsøgt dette - men Ferruci og jeg mente, at indtil dette begreb kunne omsættes til matematisk form (i flere forskellige former og varianter), ville ingen maskine kunne konkurrere med et menneske indenfor litterær kreativitet.
ComON: Betyder Brutus.1 at computerne nu overtager endnu et område, som vi troede var forbeholdt mennesker? Mange havde nok troet, at de bedste forfatteres kreative geni aldrig nogensinde kunne genskabes i de bedste computere.
Bringsjord: Brutus.1 viser at nogle menneskelige forfattere kan erstattes af maskiner i fremtiden. Dem, der skriver meget formaliseret fiktion, eksempelvis kærlighedsromaner. Forfattere, der skriver belletristiske romaner behøver nok ikke bekymre sig - foreløbig.
ComON: Hvor langt er Brutus.1 fra at være et kommercielt produkt, og hvilke anvendelsesformer kan tænkes? Kommer vi i den nærmeste fremtid til at finde novellesamlinger, skrevet af Brutus.1, på hylderne i vores lokale boghandel, eller kan programmet bruges til at skrive drejebøger til tv-serier eller computerspil?
Bringsjord: Godt spørgsmål. Du skal huske, at Brutus.1, et implementeret system, blot er en konkret implementation af systemet Brutus, som er en samling matematiske algoritmer og strukturer. Brutus (uden .1) har sandsynligvis en stor kommerciel værdi, fordi det netop kan bruges til at skabe film sammen med mennesker. Jeg forestiller mig også at nogle af systemets efterkommere, Brutus.n > 1, vil skrive bøger og tjene penge på det.
ComON: Deep Blue's sejr over skakstormester Gary Kasparov fik meget opmærksomhed som et forbløffende eksempel på de store fremskridt indenfor kunstig intelligens. Mener du, at denne opmærksomhed var fortjent eller var det bare en "simpel" form for intelligens?
Bringsjord: Ja, det fornærmer nok nogle, men Deep Blue er faktisk, når man tænker på menneskelig kreativitet, en utrolig banal kunstig intelligens. Den bruger stort set kun rå regnekraft, og skak er, i computer-sproget, et "kendt" problem, altså et problem som computeren kan løse fuldstændigt (problemet med skak er bare, at det tager for lang tid at udregne vinder-strategien). Jeg har en mistanke om at Kasparov kunne være blevet matematiker; så kunne han have udnyttet sine gaver i et område der ikke er kendt fuldstændigt. Det er selvfølgelig korrekt, at Kasparovs måde at spille skak på måske ikke nogensinde kan eftergøres af en computer, men den nøgne sandhed er, at brilliant skak kan spilles på en fuldstændig mekanisk måde. Brilliant matematik ser ud til at kræve mere end mekanisk informationsbehandling.
ComON: Mange edb-eksperter arbejder på at udvikle "intelligente" programmer indenfor områder som problemløsning, data-analyse og informationssøgning. Hvorfor har du valgt "historier" som dit forskningsfelt?
Bringsjord: Jeg arbejder faktisk også med mere simple anvendelsesområder; mit forskningslaboratorium, Minds and Machines Lab, rummer forskning der spænder fra ting som virksomheder behøver næste måned til felter, der i dag betegnes som "science fiction". Historie-fortælling er bare et af disse fremtidsområder. Maskinel kreativitet er et af de sværeste problemer som findes. Det tiltrækker mig.
ComON: Forskerne er delte mellem troen på "stærk" og "svag" kunstig intelligens. Hører du til blandt dem, der tror på at "stærk" KI er muligt og vil kunne simulere hvert eneste aspekt af den menneskelige intelligens?
Bringsjord: "Stærk" kunstig intelligens, altså ideen om, at hele tankeprocessen er matematisk, og at, som følge deraf, KI-forskningen kan skabe kunstige personer i fremtiden, er simpelthen forkert. I min bog "What Robots Can and Can't Do" (forlaget Kluver), der udkom i 1992, bringer jeg flere beviser på dette. Jeg har offentliggjort mange tekniske papirer om dette (som jeg vil oversætte til ikke-teknisk form snart). Jeg mener at stærk KI er død. Men for nogle er det en religion. For eksempel er det teoretisk bevist, at beregninger altid kan genskabes. Men kan bevidstheden genskabes? Kan du genskabe din oplevelse af Beethovens femte symfoni? Nej, vel (prøv at genskabe symfoniens kraft i dine tanker). Altså, hvis beregninger kan genskabes, og bevidstheden ikke kan, må bevidstheden være noget andet end matematik.
ComON: Du har foreslået en "historie-test" som erstatning for den nuværende Turing-prøve, der afprøver om en computer fortjener betegnelsen "intelligent". Hvorfor er historie-skrivning en bedre målestok for kunstig intelligens?
Bringsjord: "Short Story Game", eller S3G, som jeg kalder det, er god som intelligenstest, fordi den tvinger maskinen til at forholde sig til kreativitet. Hvis du sætter et menneske op mod en computer i en skakturnering, og mennesket taber, hvad så? Hvis en maskine kunne konkurrere i S3G med, for eksempel, John Updike, ville det kræve meget avanceret kunstig intelligens. Det er mit mål, selvom jeg har en mistanke om at det måske ikke er muligt at konstruere en sådan maskine.
ComON: Hvordan kommer den første roman på flere hundrede sider, skrevet af en computer? Er det bare et spørgsmål om udviklingen af hurtigere computere eller er der andre forhindringer som skal overvindes?
Bringsjord: Hastigheden er ikke interessant (hvad så, hvis det tager computeren seks måneder at skrive en roman?). Problemet ligger i de enorme vanskeligheder ved at repræsentere ting som forræderi (er sket) og kærlighed (endnu ikke sket). Dertil kommer, at den menneskelige forfatters videnskat er enorm. Brutus.1 har kun viden indenfor det akademiske område.
ComON: Hvis vi ser bort fra at forfatte bøger, kunne det tænkes at en computer kunne lære at analysere et skrevent værk? Er det eksempelvis muligt, at en computer en dag kommer til at skrive boganmeldelser til avisen? Programmer, der kan analysere og forstå tekst, kunne vel anvendes i mange forskellige sammenhæng.
Bringsjord: Jeg må indrømme, at min forskning fokuserer på at skabe tekst (af en litterær karakter); jeg ved meget lidt om de andre områder, ihvertfald i øjeblikket. Men anvendelsesområderne er gigantiske, som du påpeger. Når kunstig intelligens for alvor får brudt sprogbarrieren bliver verdensøkonomien dramatisk forandret. Jeg kunne godt tænke mig en KI assistent. Han (eller hun eller det) vil sandsynligvis kunne rejse med mig overalt og arbejde utrætteligt - uden betaling!
ComON: Kan du løfte sløret for dine planer for fremtidens Brutus-generationer? Kommer der en Brutus.2 og hvad vil den kunne?
Bringsjord: Brutus.2 er allerede under udvikling. Den vil kunne observere verden og lære. Og den vil i begrænset omfang kunne læse tekster og lagre dem. Den vil også råde over et arsenal af litterære udtryk, lagret i Vulcansk form. Kærlighed, for eksempel.
