Dansk 3G er økonomisk urealistisk

For mange licenser til for få kunder. Det er dommen fra flere analytikere og operatører, der ikke har stor tiltro til, at alle fire licensholdere kan få 3G-forretningen til at løbe rundt i Danmark. Flere af operatørerne så gerne licenskravene lempet.

? Det er naivt! Planerne for den danske 3G-udrulning svarer til, at man bygger en lufthavn, der er fire gange større end Kastrup, lægger den på Bornholm og læner sig tilbage og forventer, at det kommer til at gå godt.

Sådan siger teleanalytikeren John Strand om planerne for den danske 3G-udrulning. Han mener, at sidste uges udmelding fra Sonera og Telefonica om at trække sig ud af det store tyske marked, sætter planerne for de danske planer i perspektiv.

I Tyskland er der i alt udstedt seks 3G-licenser til en befolkning på 80 millioner. Til sammenligning er der udstedt fire licenser til TDC, Hi3G, Telia og Orange i Danmark, der huser fem millioner mennesker.

Flere af selskaberne estimerer, at den samlede investering i Danmark ligger på minimum to milliarder kroner. 950 millioner kroner for licensen og alt over en milliard for udrulningen. De danske krav til licensoperatørerne er, at alle opbygger eget net. 30 procent af befolkningen skal være dækket inden 2004. Det tal stiger til 80 procent i 2008.

En vil dø

Det lave befolkningstal og massive investeringer til trods melder alle operatørerne klar til at møde den danske 3G-tidsfrist. Flere peger dog som John Strand på, at der næppe er plads til fire 3G-operatører i Danmark.

? Allerede på GSM ser vi, at der er en operatør for meget. Vi er store og skal nok tjene penge, men jeg har set på forretningsplanerne for nogle af de mindre selskaber, og der har jeg svært ved at se sammenhængen, siger koncerndirektør hos TDC, Henning Dyremose.

Hos det ellers hårdt pressede Orange er man også klar til kamp.

? Vi kører som planlagt og kan møde kravene til udrulning, men vi regner ikke med, at der er plads til flere end tre operatører på markedet, siger Linda Juul, presseansvarlig hos Orange.

Alle er samtidig enige om, at kravet om udbygning af eget net gerne må justeres.

? Det er som at bygge fire brede veje, og hvis man kigger på antallet af biler, ser det voldsomt ud. Samtidig er 3G så stor en investering, så hvis man kunne sprede det lidt ud, ville det være positivt, siger direktør for Telia Mobile i Danmark, Jesper Brøckner.

Ifølge Finn Petersen, underdirektør hos IT- og Telestyrelsen, har ingen af selskaberne dog bedt om at få lempet kravene, og styrelsen har ingen planer om at ændre dem.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere