En såkaldt 0-dags sårbarhed cirkulerer rundt blandt hackere, som benytter en trojansk hest til at køre en ondsindet bagdør på systemer. Derfor gælder det om at være forsigtig, når man modtager Powerpoint-præsentationer fra personer, man ikke kender, eller fra kilder man ikke har fuld tillid til, forklarer Peter Kruse fra CSIS.
Alternativt kan man anvende den gratis Power Point Viewer, som kan hentes hos Microsoft. Den er ikke sårbar overfor dette hul.
Sårbarheden blev kendt i forgårs og sidenhen har Microsoft været i gang med at undersøge omfanget af hullet og naturligvis lavet en lap, der lukker det. Lappen forventes frigivet med næste måneds opdateringer, der frigives den 10. oktober.
Microsofts særlige advisory om Powerpoint hullet:
http://www.microsoft.com/technet/security/advisory/925984.mspx