Politiet ikke gearet til efterforskning af internetsvindel

Onlineforhandlere kan ofte bare se til, mens politiet opgiver efterforskningen af sager, hvor der er svindlet med Dankort over Internet - selv om en smule viden og hurtigt indgriben i mange tilfælde ville kunne fælde forbryderne.

Sager med dankortsvindel på Internet strander ofte i de lokale politikredse. Årsagen er, at politikredsene ikke har forstand på, at efterforske internetsvindel. Formanden for politimesterforeningen erkender problemet. Online forhandlerne er frustrerede.
»Vi skal som regel starte en anmeldelse med at forklare politiet, hvad et ip-nummer er, og hvordan det bruges til at finde forbryderne. Det er jo lidt ligesom at skulle forklare hvad et fingeraftryk er, og hvad det kan bruges til,« lyder det beklagende fra Thomas Falborg, der er formand for FOIF, brancheorganisationen for online IT-forhandlere.

Dankortsvindel i forbindelse med internethandel skal anmeldes i den politikreds, hvor pakken bliver udleveret. Men her ved de ofte ikke hvordan sagerne skal tackles.
Hos Politiet erkender formanden for politimesterforeningen, Poul Løhde blankt, at mange politikredse ikke har de nødvendige resurser til en efterforskning, der involverer brug af pc.
»Vi er ikke gearet til de internetsager, hvor vi skal reagere hurtigt, for at fange forbryderne,« lyder det klart fra Poul Løhde.

I mange politikredse findes der ikke lokalt folk, der kan efterforske sagerne. Det betyder at politikredsene er nødt til at sende sagerne videre til de regionale it-efterforskningsenheder.
Derfor bør politiet også tage fat om det problem, og melde klart ud, hvor Internetbutikker skal henvende sig i disse svindelsager, mener Poul Løhde.
»Men jeg ved faktisk ikke om det hjælper, at henvise til de regionale it-efterforskningsenheder. De har jo også travlt. Og det er jo med disse sager, som med børnepornosager, at man er nødt til at reagere hurtigt,« siger han.

Hos onlineforhandlernes brancheforening har man nu taget konsekvensen af politiets manglende viden, og er ved at lave en manual til forhandlerne, der trin for trin vejleder onlineforhandlerne i, hvordan de skal anmelde sagerne, og hvilke oplysninger de skal sendes til politiet. Samtidig overvejer foreningen også, at lave en »uofficiel« vejledning, som kan medsendes til politiet, hvor »uerfarne« politifolk får en vejledning til, hvordan man efterforsker sagerne.

»Vi ved godt at måske fire ud af ti hos vil blive fornærmet over sådan en »ordbog«, men jeg tror at mange vil tage imod vejledningen med taknemmelighed. Og for os drejer det sig jo om, at politiet skal kunne reagere hurtigt. Ellers er synderne for længst væk,« siger Falborg.

Politimester Poul Løhde erkender, at det er et problem, der skal tages hånd om.
»Jeg må indrømme, at hvis du anmeldte en sådan kriminalitet i Esbjerg, der er min politikreds, så ville vi nok være i tvivl om, hvad vi skulle gøre,« siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere