It-branchen regner med flere jobs

Beskæftigelsen i it-erhvervet vil stige i 2005. Sådan lyder meldingen fra IT-Brancheforeningen.

I de sidste fire år er beskæftigelsen i it-branchen faldet med 15.000 til omkring 90.000 arbejdspladser, men de mange nedlagte jobs har også en positiv side - it-virksomhederne har igen fået sorte tal på bundlinien. Det fortæller IT-Brancheforeningens formand Jakob Lyngsø.

»Nedskæringerne er slået igennem på den måde, at virksomhederne er begyndt at tjene penge igen. It-branchen har faktisk ikke tjent penge i 2002 og 2003, men nu er udviklingen vendt,« siger Jakob Lyngsø til ComON.

Hos Dansk Industris it-branchefællesskab ITEK har man ingen forventning om, at antallet af arbejdspladser i erhvervet vil stige i det indeværende år.

Men hos IT-Brancheforeningen er meldingen en anden. Jakob Lyngsø er sikker på, at antallet af ansatte i it-branchen er højere end 90.000 når året er omme.

»Der er ingen tvivl om, at når vi kommer ud af 2005, vil der være flere jobs i vores erhverv,« siger Jakob Lyngsø.

Han erkender dog samtidig, at outsourcing-bølgen medfører at mange jobs flyttes fra andre erhverv, efterhånden som it-virksomheder overtager driften af systemer hos banker og andre selskaber. Derfor betyder jobvækst i it-branchen ikke nødvendigvis, at der er rent faktisk skabt nye arbejdspladser i det store samfundsøkonomiske perspektiv.

Men Jakob Lyngsø mener under alle omstændigheder, at der stadig er et stort vækstpotentiale i branchen i takt med den teknologiske udvikling, som skaber behov for nye produkter og løsninger.

»Vi kan se, at omkring 100.000 virksomheder slet ikke har forholdt sig til muligheden for at markedsføre sine produkter på internet endnu, og der er selvfølgelig et stort potentiale,« siger Jakob Lyngsø.

De kommende sammenlægninger af kommuner ventes også at skabe øget beskæftigelse i branchen.

Jakob Lyngsø fortæller at foreningen bruger mindre tid og ressourcer end tidligere på at hjælpe konkurstruede medlemmer - endnu et tegn på, at der går bedre for branchen - og sidste år havde ITB en medlemsvækst på 25 procent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere