Napster: 60 pct. færre downloads

Kun 26.000 ud af 135.000 sange blev fjernet inden fristens udløb onsdag i denne uge. Men Napsters filter har allerede reduceret antallet af hentede sange med 60 pct.

Lørdag i sidste uge kunne den amerikanske musikbranche, repræsenteret gennem Recording Industry Association of America (RIAA), aflevere en liste med 135.000 musikstykker, der skulle fjernes fra fildelingsnetværket Napster. Sidste frist for at fjerne alle sangene var onsdag i denne uge. Napster fortæller nu, at man kun har nået at fjerne 26.000 sange frem til fristens udløb.


Den amerikanske dommer Marilyn Hall Patel har bestemt, at Napster har tre hverdage til at reagere på henvendelser fra musikbranchen om copyright-beskyttet musik. Hver gang, pladefirmaerne afleverer en liste med sange, har Napster tre hverdage til at fjerne musikken. Fordi den første liste blev afleveret en lørdag, havde Napster i praksis fem dage til at blokere sangene - men det var altså ikke nok.


Trods det forholdsvis lille antal spærrede sange har filteret alligevel haft en effekt. Branchetjenesten Webnoize fortæller at antallet af downloads gennem Napster-netværket er faldet med 60 pct. siden sidste uge.


I mellemtiden er der udbrudt en ny strid om, hvem der er skyld i, at det ikke lykkes Napster at fjerne alle filer frem til rettens frist. Napster hævder, at musik-industriens liste var mangelfuld og ikke indeholdt de nødvendige oplysninger. Sony Music Group har ifølge Napster afleveret fejlagtige data om 46.000 sange.


Et nyt samarbejde med firmaet Gracenote, der fremstiller software til musikgenkendelse, skal understrege Napsters vilje til at efterkomme rettens afgørelse. Gracenotes system skal gøre det lettere at identificere musikstykker, som skal filtreres ud af fildelingstjenesten.


Musikstykker kan bl.a. gøres uigenkendelige ved at køre dem gennem programmet "Aimster Pig Encoder", der bytter rundt på bogstaverne - ordet "music" bliver f.eks. til "usicm". Napster-konkurrenten Aimster har dog overraskende besluttet at trække programmet tilbage, angiveligt efter pres fra Napster, men værktøjet ligger stadig flere steder på Nettet.


Samtidig med, at trafikken på Napster er faldet betydeligt, kan firmaets konkurrenter registrere en skarp stigning i antallet af nyinstallationer. Ifølge Download.com's "Most popular" liste har fildelingstjenester som Audiogalaxy Satellite og Napigator allerede overhalet Napster-klienten i popularitet.


(Kilde: Futurezone)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere