IT-Factory-advokat tæt på svindel

Michael Ziegler, der både var advokat for IT-Factory og flere af svindelsagens hovedpersoner, havde tidligt kendskab til afgørende detaljer, der kunne have stoppet svindlen i firmaet.

Da Asger Jensby og Stein Bagger sammen med deres advokat Michael Ziegler sidste år var i gang med at forbedrede et salg af IT Factory, var mindst to af de tre mænd i besiddelse af viden, der ganske let kunne have afsløret Danmarkshistoriens største svindelsag.

Michael Ziegler, som dels var personlig advokat for både Bagger og Jensby, dels advokat for firmaerne IT Factory og JMI Invest, var nemlig allerede halvandet år forinden blevet gjort opmærksom på, at Stein Baggers medejerskab af IT-Factory var noget anderledes organiseret end den historie, omgivelserne blev præsenteret for.

Det er Jyllands-Posten, der i dag kan fortælle, at Michael Ziegler allerede i 2006 blev gjort bekendt med afgørende detaljer, som kunne have ført til an afdækning af hele fupnummeret bag IT-Factory.

Michael Ziegler blev ifølge Jyllands-Posten kontaktet af advokaten for Allan Vestergaard - Stein Baggers hemmelige partner i ejerselskabet Agios United.

Allan Vestergaards advokat gjorde både gennem en telefonopringning og en email sin kollega opmærksom på, at Vestergaard faktisk ejede 62 procent af IT-Factory.

Siden har det vist sig, skriver Jyllands-Posten, at Stein Bagger havde forfalsket selskabspapirerne og gennemført ændringer i IT Factorys ejerkreds allerede tilbage i 2005 - ændringer, som kunne være opdaget, hvis Michael Ziegler havde reageret på henvendelsen i stedet for at ignorere den.

"En tung erhvervsadvokat ville konkludere, at sådanne oplysninger ikke stemmer overens med det, han hidtil har vidst. Han ville sige til Stein Bagger, at han ikke ville kunne sidde over for den øvrige bestyrelse med den viden," siger CBS-professor Morten Samuelsson i en kommentar.

Ved konkursbegæringen af IT Factory i december havde Michael Ziegler forberedt et forslag til, hvem der skulle udpeges som kurator. Normalt er det skifteretten, der udpeger en kurator i et konkursbo, men i den aktuelle situation valgte retten af følge forslaget, og udpegede Boris Frederiksen til kurator.

Boris Frederiksen og Michael Ziegler er ifølge Jyllands-Posten gode bekendte efter at have arbejdet sammen i Advokatfirmaet Sandager.

Michael Ziegler, der ikke vil kommentere avisens oplysninger, trak sig som advokat for Asger Jensby, Stein Bagger, dennes daværende hustru Anette Uttenhal samt selskaberne IT Factory og JMI Invest i begyndelsen af januar i år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere