Downloadede film destruerer sig selv

Sony planlægger at tilbyde downloadning af film fra internettet, som efterfølgende destruerer sig selv. Idéen minder om Walt Disneys selvdestruerende DVD'er.

Udbydere af digital underholdning arbejder hårdt for at udvikle kopibeskyttelse, der forhindrer brugerne i at kopiere materialet. Dog følger der typisk nogle komplikationer med kopibeskyttelse, f.eks. forringelse af billedkvaliteten, når det drejer sig om tilbud om downloadning af digitale film.

Sony's tjeneste So-net planlægger nu at tilbyde film i en god, intakt billedkvalitet til downloadning via internettet. Brugerne kan gemme filmene på deres harddisk i et foruddefineret tidsrum, hvorefter de destruerer sig selv.

So-net's film indeholder en helt ny digital rights management-teknologi (DRM), der forhindrer kopiering af filmene. I stedet for at gemme en video som en samlet fil, splitter teknologien filens data og gemmer dem i forskellige mapper på harddisken.

Ønsker man at downloade en film fra So-net, kræves det, at man samtidig downloader et software, der gør det muligt at se de mange filmklip som en helhed.

Lykkes det mod forventning en bruger at samle de mange stumper film til en hel film, vil det vise sig at være forgæves, da endnu et beskyttelseslag sørger for, at det er umuligt både at kopiere og gemme filmen permanent, da filmen destruerer sig selv efter et foruddefineret tidsrum.

So-net oplyser, at deres DRM-teknik er en del af en voksende indsats for at finde en solid kopibeskyttelse uden at begrænse brugernes fornøjelse af digitalt indhold.

Walt Disney annoncerede for nyligt en ny form for selvdestruerende DVD'er, der i kraft af en kemisk proces destruerer sig selv 48 timer efter, at de tages ud af indpakningen.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere