Nægter at udlevere kundedata til Piratnævn

Telenor vil ikke udlevere IP-oplysninger til det foreslåede piratnævn. Nævnet er overflødigt og krænkende for retssikkerheden, mener Forbrugerrådet.

Selvom det skulle lykkes IFPI at få ændret loven så planen om et piratnævn kan gennemføres, vil nævnet ikke nødvendigvis have nogen stor fremtid foran sig.

Modstanden mod piratnævnet er nemlig stor.

Fra en side vil Forbrugerrådet bekæmpe det med næb og klør, fordi det uden tilstrækkelig grund reducerer folks retssikkerhed. Fra anden side vil IFPI skulle kæmpe mod teleselskabernes uvillighed til at udlevere kundeoplysninger.

"Rettighedshaverne har i forvejen masser af muligheder for at retsforfølge de store fisk, der står bag det meste ulovlig fildeling. De burde udnytte de muligheder, de allerede har, før de kræver indgreb, som reducerer retssikkerheden," siger jurist Anette Høyrup i Forbrugerrådet.

Hun mener også, at IFPI og de øvrige rettighedshavere burde gøre langt mere for at fremme lovlige musiktjenester på nettet, før man begynder at kræve indgreb mod fildeling.

Forbrugerrådet er ikke alene med sin modstand mod et Piratnævn.

Der er nemlig langt fra enighed hos teleselskaberne om, hvorvidt det er en god ide at udlevere kundeoplysninger i forbindelse med et nævn, der skal afsende "informationsbreve" som en slags høflig advarsel til folk, der fildeler ophavsretsbeskyttet materiale på nettet

Mest markant er modstanden hos Telenor:

"Det er en helt grundlæggende politik for os, at vi ikke vil udlevere vores kunders data uden der foreligger en retslig kendelse," siger Telenors regulatoriske chef Nikolai Pfeiffer til ComON.

Hos TDC siger den regulatoriske chef Anders Thomsen, at han først vil se et konkret udspil, før han tager stilling, mens Telias juridiske chef Jens Ottosen Støtt, der også er formand for Telekommunikationsindustrien, over for flere medier har udtrykt sig mere imødekommende overfor modellen med et piratnævn.

Telenors skarpe holdning har ifølge Nikolai Pfeiffer ikke direkte forbindelse til det faktum, at selskabet har gang i en vigtig retssag mod IFPI og andre rettighedshavere om at blokere for kundernes adgang til Pirate Bay. IFPI har for nylig forsøgt at tvinge Telenor i Norge til samme indgreb som blev gennemført herhjemme - en sag, der ekstraordinært skal for Højesteret som ankesag senere i år.

"Det er jo to forskellige ting at spærre for adgangen til en hjemmeside og udlevere kundeoplysninger. Men vi har nok fået en mere principiel holdning efter retssagen", siger Telenors regulatoriske chef.

Han understreger, at det ikke blot er en lokal dansk politik, men hele Telenor-koncernens holdning at nægte at udlevere kundeoplysninger medmindre man pålægges det gennem lovgivning eller en domstol.

Med den afgørende, principielle modstand fra Telenor - landets næststørste teleselskab - er der lange udsigter til en frivillig aftale mellem musikbranchen og teleselskaberne, sådan som IFPI har håbet på.

Musikbranchens interesseorganisation IFPI har ellers længe forsøgt at få en frivillig aftale i stand med teleselskaberne som kunne tænkes at begrænse folks fildeling.

Senest har IFPI med Dansk Industri/ITEK som mellemmand lanceret forslaget om, at der stiftes et uafhængigt nævn, der sender advarselsbreve til fildelere. Nævnet skal modtage logningsdata fra IFPI og adresseoplysninger om de pågældende IP-adresser fra teleselskaberne, men netop på grund af sidstnævnte forhold kommer forslaget i karambolage med loven om beskyttelse af persondata og muligvis også telelovgivningen og EUs databeskyttelsesdirektiv.

Derfor har flere politikere sagt, at de gerne vil arbejde for en lovændring, der kan få modellen til at fungere på lovlig vis.

Der er imidlertid stor forskel på, at teleselskaberne får lov til at udlevere kundeoplysninger, eller om de ligefrem får påbud om at gøre det.
Et påbud vil være et vidtrækkende regulatorisk indgreb, som rummer flere lovgivningsmæssige faldgruber, erfarer ComON.

"Parterne skal være opmærksomme på, at en ændring (af ophavsretsloven, red) skal være inden for rammerne af databeskyttelsesdirektivet, og fordi teleselskaberne er involveret kan reglerne om kundeoplysninger i telelovgivningen også komme i spil," siger Janni Christoffersen, der er direktør i Datatilsynet.

Kultuministeriet har med en møderække for de involverede parter - rettighedshavere, teleselskaber og Forbrugerrådet - forsøgt af afklare, hvilke muligheder der findes for indgreb mod piratkopiering på nettet.

Ifølge Kulturministeriets pressechef Martin Skovmand bliver den afsluttende rapport fra møderækken udsendt en af de nærmeste dage - og inden udgangen af denne måned.

De foreløbige udkast til rapporten, som ComON har fået aktindsigt i, rummer dog kun generelle oplysninger om forskellige mulige modeller for indgreb - og ingen konkrete anbefalinger.

Kulturministeriet har tidligere understreget, at det ikke har været møderækkens opgave at komme med konkrete anbefalinger til indgreb.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere