Demente i Roskilde skal spores med GPS

Roskilde Kommune vil uddele GPS-modtagere til ældre medborgere, som på grund af demens er i fare for at forvilde sig på afveje. Problemet er bare at få dem til at huske at tage modtageren med sig.

En dement beboer forlod i sommer Gundsø Omsorgscenter i Roskilde og blev først flere dage senere fundet på en mark - afgået ved døden.

Den situation håber Roskilde Kommune at kunne undgå ved hjælp af GPS. Kommunen vil indkøbe de nyeste og smarteste GPS-modtagere, som er små nok til at kunne anbringes i lommen på en ældre dement eller eventuelt bindes om håndleddet på vedkommende.

Den største udfordring er at få de demente til at huske at tage GPS'en med sig, hedder det i en pressemeddelelse fra Roskilde Kommune.

Målgruppen for satellitsporingen er derfor begrænset til de, der kun lider af let til moderat demens, mens mere hårdt ramte personer forventes at fejlbetjene apparatet eller endda smide det væk.

GPS-ordningen starter forsøgvist med at en halv snes hjemmeboende ældre med mild demens tilbydes en modtager. Falder forsøget heldigt ud, skal der tages stilling til, om micro-trackerne skal indgå i kommunens almindelige sortiment af hjælpemidler.

»Vi kan ikke forhindre, at en dement borger forlader sit hjem eller sin plejebolig, og det kan i værste fald ende som i den ulykkelige sag fra i sommer. Men vi har her i landet den holdning, at vi ikke låser dørene, fordi det er et stort indgreb i den personlige frihed. Mange demente ville sikkert også blive endnu mere forvirrede og bange, hvis de kom til en låst dør. Vi må gå andre veje, og i den sammenhæng er det interessant at afprøve GPS-teknologien,« siger Roskildes socialudvalgsformand Jakob Bojsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere