EMC har udnævnt sin danske administrerende direktør Kurt Bager til chef for både EMC i Danmark og Norge. Fremover skal han i samarbejde med den norske salgsdirektør Per Yngland styrke salget af EMC's produkter i Norge, oplyser den store storageleverandør.
Baggrunden for udnævnelsen af Kurt Bager er ifølge EMC den stabile vækst i Danmark.
Desuden ønsker man at udnytte Kurt Bagers forretnings- og ledelseserfaringer til at forstærke EMC's position på det norske marked, oplyses det.
Kurt Bager er 39 år og har i tre år stået i spidsen for EMC i Danmark, der har hovedkvarter i Nærum.